Erfaren journalist bliver kommunikationschef i Erhvervsorganisationen Ejerlederne
Lars Carøe Solberg er uddannet journalist i 1999 og har erfaring fra både almindelige dagblade og fagblade inden for erhvervsområdet. Efter en række år som skrivende og redigerende i bladbranchen er Lars Carøe Solberg i højere blevet draget af kommunikationsbranchen. Han har været ansat i Håndværksrådet som kommunikationsmedarbejder.
Nu står Lars Carøe Solberg i spidsen for kommunikationen i den voksende Erhvervsorganisationen Ejerlederne, der søger at fremme vilkårene for de ejerledede virksomheder i Danmark. Det skal ske gennem øget synliggørelse af aktiviteter over for organisationens medlemmer og omverdenen og via en erhvervspolitisk indsats.