23948sdkhjf

Stjernedygtige brolæggerlærlinge

Dennis Breinholm Laursen og Mathias Nørgård Jensen sejrede ved årets DM i Skills.
- Jeg regner da med, at jeg får lønforhøjelse, når jeg kommer hjem, griner Dennis Breinholm Laursen, som til daglig er lærling hos LS Brolægning i Varde.

Sammen med Mathias Nørgård Jensen, der står i lære hos Skive Kommune Park og Vej, har han netop vundet Danmarksmesterskabet for unge brolæggere.

Skills-deltagerne fik tre dage til at løse en mønsterbrolægningsopgave: Sæt chaussés og brosten i en cirkel, som samtidig danner et mønster af en stjerne.

- Stjernen var helt klart det sværeste, fordi der var så mange små hugninger, fortæller Dennis Breinholm Laursen.

Brolæggeropgaven skulle – som en af de få ved DM i Skills – løses i teams, og selvom Dennis Breinholm Laursen og Mathias Nørgård Jensen begge går på Learnmark Horsens, så har de aldrig arbejdet sammen før.

- Men det gik jo fantastisk, smiler Dennis Breinholm Laursen.

Anders´triumf

Hos murerlærlingene var det Anders Tonsgaard, elev på EUC Nordvest og lærling hos Gunnar Klausen A/S, der løb med sejren.

Opgaven gik ud på at mure et udendørs grillsted, og den lå lige til højrebenet for den 21-årige lærling fra Nykøbing Mors.

- Det var en fed opgave. Fordi der var ikke så mange detaljer - men de detaljer der var, skulle selvfølgelig være i orden, siger Anders Tonsgaard.

Murerlærlingene var i øvrigt rigtig godt klædt på til DM i Skills. Forud for mesterskaberne var de fem deltagerne i fælles træningslejr på EUC Nord i Hjørring.

Over halvdelen af de 29 konkurrencefag ved årets DM i Skills var bygge- og anlægsfag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141