Bæredygtig forsyning i Høje-Taastrup
Høje-Taastrup Kommune skal vise, hvordan en almindelig kommune kan understøtte en endnu hurtigere omstilling til en fossilfri energiforsyning
Indsatsen understøtter den nationale energi- og klimapolitik, hvor målsætningen er, at Danmark skal være uafhængig af olie, kul og gas i 2050.
- Vi har en stor udfordring i at omstille Danmark til et fossilfrit samfund, og kommunerne spiller en vigtig rolle. Vi er glade for Energistyrelsens anerkendelse af vores store klimaindsats, og det betyder at vi kan sætte endnu flere kræfter ind på at finde de gode løsninger til glæde for alle kommuner, siger borgmester Michael Ziegler (C).
Kommunen har fået tildelt tre mio. kroner fra Energistyrelsens grønne superpulje og skal frem til 1. juli 2015 gennemføre en ambitiøs vifte af analyser, projektforslag, demonstrationsprojekter mv. inden for energieffektivisering, energiforsyning og transport.
Der skal blandt andet udarbejdes et indsatskatalog for energieffektivisering i både private boliger, bo-ligselskaber, udvalgte virksomheder og kommunale bygninger. Potentialet for udbygning med solceller og andre vedvarende energikilder skal afdækkes.
Fjernvarmeforsyningen skal udvikles med blandt andet strategisk energiplanlægning over kommune- og regionsgrænser.
Projektet løber fra den 1. januar 2014 1. juli 2015.