Danmark lander på en femteplads
- Det er ærgerligt, at Danmark er gledet lidt ned ad verdensranglisten med hensyn til bæredygtighed, men vi kan dog heldigvis konstatere, at landet stadig er blandt verdens top ti. Faldet skyldes, at energi er relativt dyrt for danske forbrugere på grund af skatter og afgifter, og at vi er mindre selvforsynende med energi, end vi har været tidligere, siger Hans Hvidtfeldt Larsen, formand for World Energy Councils danske nationalkomite i en pressemeddelelse.
Foran Danmark er Storbritannien på fjerdepladsen, Norge på tredjeplandsen, Sverige på andenpladsen og Schweiz på førstepladsen.