23948sdkhjf

Udspil får tæsk fra højre og venstre

Regeringens udspil til en ny gymnasiereform er for uambitiøst, mener Liberal Alliance. Venstre ser gode takter, men kalder det roser med torne
Det ser ud til at blive nogle hårde forhandlinger om en ny gymnasiereform, som regeringen går i møde.

For udspillet til en justering af de gymnasiale uddannelser møder kritik for både at være uambitiøst og for at gøre gymnasierne mere elitære.

Udspillet, der blev præsenteret mandag, lægger op til, at flere elever skal have matematik på mindst B-niveau og have mindst et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Som led i udspillet vil regeringen også rydde op i de mange studieretninger, der reduceres fra 200 til 90. Udspillet lægger desuden op til, at unge ligesom på erhvervsuddannelserne fremover skal have et gennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik ved prøverne i 9. eller 10. klasse for at blive optaget direkte på en gymnasial uddannelse.

Det mener Liberal Alliances uddannelsesordfører, Merete Riisager, er uambitiøst.

- Der er i dag for mange elever, som ikke lever op til de faglige krav. Det trækker det faglige niveau ned og medfører, at alt for mange enten dropper ud eller færdiggør en uddannelse, som de aldrig gør brug af. Derfor har vi brug for et fagligt adgangskrav, men det skal være højere end et snit på 02 i dansk og matematik, hvis det skal have en effekt. Vi har længe foreslået, at kravet sættes til karakteren 7 i snit eller en bestået optagelsesprøve, der viser et tilsvarende fagligt niveau, siger Merete Riisager og understreger, at et løft af det faglige niveau vil være Liberal Alliances udgangspunkt for de kommende forhandlinger.

Ingen roser uden torne

Et af regeringens argumenter for karakterkravet er, at det ikke skal være finere at gå i gymnasiet end at tage en erhvervsuddannelse, og at der derfor skal stilles de samme krav for at blive optaget.

Men det argument holder ikke, mener Venstres uddannelsesordfører, Peter Juel Jensen, der kalder udspillet “ingen roser uden torne".

- Jeg synes, det er en mærkelig sammenblanding. Enhver ved, at det er meget forskellige forløb, man skal igennem i gymnasierne og på erhvervsskolerne. Gymnasierne skal forberede de unge på en videregående uddannelse, og vi ser derfor gerne, at karakterkravet bliver hævet til 4, så man sikrer, at eleverne kan læse, skrive og regne, inden de begynder i gymnasiet. Det er et ønske, vi tager med os til forhandlingerne, når vi bliver budt ind, siger han.

Der er dog også gode takter i gymnasieudspillet, mener Peter Juel Jensen.

- Når regeringen lægger op til, at der skal være færre studieretninger tolker jeg det, som at de tilbageværende studieretninger skal målrettes de videregående uddannelser, så færre unge skal supplere. Det er vi glade for, at der nu skal kigges på, for det er dyrt, at der er så mange, der må tage supplerende kurser. Regeringen lægger også op til, at flere skal have matematik på B-niveau. Vi vil gerne være med til at undersøge, om det i stedet skal være obligatorisk for alle. Men det er noget, vi må se på i forhandlingssituationen, siger V-ordføreren.

Elitært udspil

Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund er heller ikke lutter begejstret over regeringens udspil, som hun frygter, vil gøre gymnasierne mere elitære og akademiske.

- Vi er rigtig glade for, at regeringen vil øge den sociale mobilitet, så flere unge – uanset baggrund kan få en gymnasial uddannelse. Men desværre siger regeringen én ting og gør en anden. For når regeringen indfører adgangskrav, stiller krav om flere højniveaufag og beholder de elitære gangeregler, hvor elever med ekstra fag kan gange deres eksamenssnit, så kommer den sociale mobilitet jo ikke til at ske i praksis, og faktisk bliver konsekvenserne stik det modsatte – færre børn fra uddannelsesfremmede vil få en gymnasial uddannelse, siger hun.

Udspillet bygger videre på den reform af de gymnasiale uddannelser, der blev gennemført i 2005.

Regeringen har indkaldt partierne i gymnasieforligskredsen til forhandlinger. Gymnasieforligskredsen består af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Enhedslisten og Liberal Alliance vil også blive inviteret til forhandlingerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093