23948sdkhjf

Maltfabrik søger rådgiver

Partnerskab bag industriminde søger bygherrerådgivning på en gennemgribende restaurering, renovering, udvikling og udbygning af den gamle maltfabrik i Ebeltoft
Maltfabrikken i Ebeltoft har en lang historie bag sig, og den historie har der gennem længere tid været et ønske om at udvide gennem en gennemgribende renovering og restaurering af den eksisterende bygningsmasse og opførelse af en ny biblioteks- og museumsbygning i direkte tilknytning til maltfabrikken.

Samlet skal de forskellige delelementer være med til at omdanne området til et kraftcenter for kultur, service og kreative erhverv, lyder det.

- Som udgangspunkt er maltfabrikken sidste rest af den reelle industriarv her i området. I Østjylland er der ikke meget tilbage, men her har vi en bygning, som vi ønsker at beholde - og ikke bare som en kulisse. Vi ønsker at give fabrikken nyt liv, og i den forbindelse arbejder vi med overskrifter som ‘Byens nye mødested’, siger Kristian Krog, projektleder hos fonden ‘Den ny Maltfabrik’.

Fonden står for den gamle bygningsmasse, hvor man planlægger at integrere krative værksteder med såvel et mikrobryggeri som udstillingsmuligheder og ungdomskultur, mens Syddjurs Kommune er bygherre på nyopførelsen af biblioteket og det tilknyttede museum.

Sammen søger de to bygherrer én rådgiver. Det sker for at sikre en større sammenhængskraft, oplyser Michael Tolstrup, udviklingskonsulent i Syddjurs Kommune.

Høje forventninger

Han fremhæver, at man søger en bygherrerådgiver, der evner den fulde projektstyring. Det er Kristian Krog enig i.

- Håbet er at få en bygherrerådgiver, der dels har erfaring med gamle bygninger, dels har en fornemmelse af det at bygge nyt og samtidigt formår at inkludere de mange byrum i tilknytning til fabrikken, siger han.

Michael Tolstrup er fortrøstningsfuld og kommer ind på, at han forventer en del tilkendegivelser som følge af projektets integration af de forskellige funktioner.

- Jeg kunne godt forestille mig, at der vil være en vis interesse. Jeg tror, at mange vil betragte det som et spændende projekt, siger han.

Bygherrekontrakten har en skønnet kontraktsum på 1,4 mio. kroner, og anmodning om deltagelse skal ske senest den 15. december 2014 klokken 12.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094