Brandeksperter i ukendt territorium
Der kommer flere høje bygninger i Danmark. Og dermed større risiko for at en brand kan komme helt ud af kontrol. Rådgivningsfirmaet Niras efterlyser flere undersøgelser
Hvad nu hvis branchens standarder for, hvordan man regner på betons modstandsdygtighed over for brand i mere end 22 meters højde, som tidligere har været gængs, ikke er gode nok?
Det spørgsmål forsøger et nyt speciale fra DTU, som bygningsingeniør Henrik Hindborg har skrevet i samarbejde med Niras, at give svaret på.
Specialet har efterfølgende sikret ham et job i Niras, hvor Licitationen mødte ham og ekspertisechef Morten Valkvist, der fortæller, at det aktuelle projekt er en udløber af en større diskussion hos Niras om brandsikkerhed i høje bygninger.
- Vi ønsker at se på, om de to-timers brandmodstandsevne i bygninger op til 22 meter fortsat er tilstrækkelig. Det gode spørgsmål i dag, hvor tendensen går mod højere bygninger, er, hvor mange timer vi skal bruge på at få folk ud fra en bygning på måske 80 meters højde. Og ikke mindst slukke branden derinde bagefter. Og det laver vi mange analyser på lige nu. I den forbindelse kigger vi på, hvilken sikkerhed som standardbranden på de to timer repræsenterer i det nuværende byggeri, fortæller Morten Valkvist.
Udenlandske erfaringer
I det arbejde har det været nødvendigt at se på udenlandske erfaringer, hvor man også i brandingeniør-kredse diskuterer, hvorvidt man stadig skal være begrænset af en bestemt tid.
- Spørgsmålet er om det giver mening, at man kun har to eller tre timer til at få folk ud fra for eksempel 45. etage. I udlandet har man diskuteret meget, om det ikke giver mere mening at bygningen bliver stående ved fuldtudviklede brande, selv om de enkelte lejligheder udbrænder. Derfor havde vi brug for at vide, hvilken følsomhed, der er forbundet med at bruge “ideologien" om standardbranden, siger Morten Valkvist.
Og det er her, den nyuddannede bygningsingeniør Henrik Hindborgs speciale kommer ind i billedet.
Specialet evaluerer nemlig hvad de to beregningsmodeller - standardbrand og fuldt udviklet brandforløb - betyder i forskellige situationer.
Og selvom en standardbrand er en ensartet måde at teste bygningsdele for varmepåvirkning, er Henrik Hindborgs konklusion, at der ikke er noget "standard" over en standardbrand.
- Selvom man designer en given bygningsdel til at modstå en standardbrand, kan man ende med mange forskellige sikkerhedsniveauer afhængig af bygningens øvrige udførelse, siger Henrik Hindborg.
Det er især bygningens isoleringsevne, der har betydning for resultatet. Jo bedre skille- og ydervægge isolerer, desto sværere har de bærende konstruktioner ved at komme af med varmen, og dermed øges risikoen for kollaps.
På en stor konference for skandinaviske brandfolk forleden fortalte public affairs manager Birgitte Messerschmidt fra Rockwools Fire Safety-afdeling, at seks amerikanske brandfolk i løbet af et år er omkommet, fordi gulve er kollapset under dem. Det har afstedkommet en større undersøgelse af årsagerne.
Fare for kollaps
Henrik Hindborgs speciale er måske endnu en brik til det puslespil, der på sigt kan give overblik over nye og delvist ukendte risici ved brande i nybyggerier.
Hindborgs rapport viser blandt andet, at det kan være problematisk at dimensionere højtisolerede bygninger efter to-timers standardbranden.
- Dermed øges risikoen for, at bygningerne ikke kan klare to timers brand i takt med, at Bygningsreglementets krav til isolering og akustik frem mod 2020 stiger, påpeger han.
- Et for tidligt kollaps vil være problematisk for, at brandvæsenet kan foretage en forsvarlig indsats i bygningen, siger Henrik Hindborg.
De rådgivende ingeniører er dog påpasselige med at afskrive det, der har været god latin i mange år:
Begrebet standardbrand har eksisteret i et halvt århundrede og har vist sig at være effektivt til at beregne bygningers brandforhold. Udfordringen er nu at få indsnævret de områder, der kan være problematiske.
- Perspektivet for os er at vide, hvor en standardbrand ikke lever op til minimumskravene – og så tage højde for det. Vi ønsker ikke at fordyre byggeriet, siger Morten Valkvist til Licitationen.
- Men vi har brug for at kende sikkerhedsniveauet – også når vi bygger højere end de 22 meter, som dagens standarder gælder indtil, tilføjer han.
- Derefter er vi i ukendt territorium, og dermed bliver det ekstra vigtigt at forstå mekanismerne bag, siger ekspertisechefen i Niras.
Nye brandforløb
Også hos den selvejende og almennyttige virksomhed Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er man opmærksomme på, at der måske er ved at opstå nye situationer, som også byggebranchen må indtænke:
- Brandforløb ændrer karakter i takt med at vi ændrer byggestil. Det er jo blandt andet en kendt sag, at husene bliver tættere, og at trelags- og termovinduer ikke så let går i stykker, når de udsættes for varmen fra en brand. Det kan give andre temperaturforløb, end tidligere set, siger Ib Bertelsen, direktør i DBI, hvor han også slår fast, at før de nuværende standarder eventuelt kan ændres, kræver det test af materialer og bygningsdele efter de europæiske prøvningsmetoder.
