Teglværk stiller krav til maskinerne
Kørsel med ler til teglproduktion kræver kraftige maskiner med stort overskud. Det er meget tunge løft, de skal håndtere
Virksomheden har senest valgt at anskaffe en ny Hitachi ZW220-5B gummihjulslæsser, der køres af maskinfører Claus Clausen på teglværket ved Stenstrup:
Skovlen skal fyldes
- Ler er et meget stift og tungt materiale, så jeg er imponeret over hydraulikken. Maskinen har en stor brydekraft og fylder skovlen helt. Jeg kører med både råler og behandlet ler, hvor stenene er fjernet. En skovlfuld er på 3,1 kbm og vejer omkring otte tons, og det klares uden problemer hver gang. Selv om jeg kører med en så tung last, er maskinen utrolig stabil i bagenden. Der skal virkelig meget til for at løfte den, og det er vigtigt, at der er en god ballast på den.
Komfort og udsyn
Claus Clausen fremhæver også køreegenskaberne med op- og nedgearing, det gode udsyn fra førerhuset, samt at maskinen drejer og vender uden at skulle bruge meget plads. Samtidig er der ros til bakkameraet, fordi billedet vises på kørecomputerens skærm:
- Kamerabilledet vises automatisk, når man skal bakke. Og det er ikke - som i flere andre maskiner - på en separat skærm, som kan tage udsynet. Det er en fordel og rigtig godt fundet på. Brændstofforbruget er markant lavere end på vores tidligere læssemaskine. Det er let at holde øje med på kørecomputeren, ligesom status på blandt andet maskintimerne og motorolien. I øvrigt har maskinen et godt lys, og det letter også mit arbejde, for jeg kører meget inde i en hal, siger Claus Clausen, som mener, at det generelt er en god og stærk maskine med fin komfort og glimrende udsyn.