Afdelingen Klima & Anlæg i Alectia får ny designer
Iben Bruselius er uddannet teknisk assistent fra Københavns Tekniske Skole, hvor hun blev færdig i 1994.
Herefter har hun arbejdet som teknisk assistent for Cowi, hvor hun blandt andet var tilknyttet metro- og el-afdelingen og udarbejdede tegninger inden for el, jernbane, metro, anlæg og broer.
Efterfølgende har hun været ansat som teknisk assistent for Ingeniørgruppen Skovbo, Seas og Rambøll, hvor hun blandt andet udarbejdede CAD-tegninger i forbindelse med el, kloak, vand og anlæg. Senest har hun arbejdet hos Roskilde Forsyning som teknisk designer med arbejdsopgaver inden for kloak. Derudover har hun også arbejdet som daglig arbejdsmiljøleder, hvor fokus blandt andet har været på psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
I Alectia skal hun været tilknyttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Køge Sygehus som designer, hvor hun skal arbejde med registrering og indtegning af afløb.