23948sdkhjf

Dyre hårde hvidevarer kan betale sig i længden

Selvom energivenlige hårde hvidevarer er dyre, betaler de sig tilbage i løbet af få år, viser ny undersøgelse.
Det kan betale sig at købe de dyrere og mere energivenlige A++ hårde hvidevarer end de mere energitunge A+ apparater. Den høje pris betaler sig nemlig hjem i løbet af en årrække gennem energibesparelser.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Energistyrelsen, der har undersøgt sammenhængen mellem pris og energiforbrug på 10 forskellige typer af hårde hvidevarer.

Undersøgelsen konkluderer, at merprisen på de energivenlige apparater typisk betaler sig hjem i løbet af gennemsnitligt fire til seks år.

Statistikken viser også, at flere og flere danskere begynder at købe de energivenlige hvidevarer. På to år er salget af vaskemaskiner med energimærke A++ mere end tredoblet, og det glæder klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R).

- At købe energislugende hårde hvidevarer svarer til at klippe et hul i bukselommen - pengene kommer til at fosse ud.

- Et moderne køleskab eller komfur kan let fungere i op til 10-15 år, så lidt hovedregning viser, at elforbruget er vigtigt, når man investerer i nye hårde hvidevarer, siger Rasmus Helveg Petersen.

I undersøgelsen stikker en af hvidevarerne ud. Tørretumblere tager som den eneste hvidevare ni år, før at merprisen har betalt sig hjem.

Rasmus Helveg Petersen mener dog ikke, at det kun handler om økonomi, når man eksempelvis køber en ny tørretumbler.

- Selvom en tørretumbler tager ni år, før den har tjent sig selv ind, så hjælper du miljøet, hver eneste gang du bruger den. På den måde gør du din lille bid for at hjælpe miljøet, og det er vigtigt at huske, siger Rasmus Helveg Petersen.

På bare to år er salget af vaskemaskiner med energimærke A++ mere end tredoblet, mens salget af maskiner med energimærke A er dalet til knap en tiendedel. Skalaen for EU's energimærke går fra D op til A+++.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095