23948sdkhjf

Aarhus får en by i byen

Maskinerne har taget hul på første etape af Frederiks Plads på tidligere DSB-grund
Maskinerne er gået i jorden til et stort markant byggeri i centrum af Aarhus. Første etape af Frederiks Plads omfatter både bolig- og butiksbyggeri på det hjørne af grunden, der støder op til den sydlige del af Værkmestergade og Jægergårdsgade og tidligere husede DSB’s Komponentværksted.

- Ideen med projektet er at skabe et naturligt samlingspunkt, som binder byens kvarterer sammen, og som er tæt på midtbyens liv og havnens puls, siger Ib Høgsberg, der er projektchef hos NCC Construction, som er totalentreprenør på projektet.

Frederiks Plads bliver en bydel i byen, hvor bygningerne omkranser et indre torv med træer, legepladser og grønne arealer.

Dermed får Aarhus et nyt dynamisk byrum, der binder midtbyen sammen med Frederiksbjerg og havnearealerne.

Udfordringer forude

Byggeriet er startet med de første udgravninger og funderingen til den store fælles parkeringskælder i to etager, der ligger otte-ni meter under jorden.

Kælderen kommer til at rumme 500 p-pladser til beboere og medarbejdere i virksomheder på Frederiks Plads.

Men komplicerede jordforhold, og det at byggeriet både går i dybden og i højden, er dog udfordrende.

- Udfordringen ved opstarten af byggeriet er udførelse af spuns og pælefundering, som i en periode kan medføre beklagelige gener for de nærmeste naboer til byggeriet. Det er desværre en konsekvens, når der bygges i midtbyen, men vi søger at få det løst så optimalt som muligt og håber på naboernes forståelse i den periode, arbejdet står på, siger Ib Høgsberg.

Klar i slutningen af 2016

De begyndende arbejder på pladsen er udførelse af spuns omkring hele grunden, som sikrer, at kælderen kan udføres i to etager under jorden.

Derefter udgraves der til kælderen, og der nedrammes pæle, som sikrer, at bygningerne står solidt plantet i jorden.

Når fundamentet er på plads, begynder byggeriet at komme op af jorden igen som store legoklodser, der slutter med at blive til flotte boliger, butikker og kontorer med udsigt over byen, siger Ib Høgsberg.

De første lejligheder forventes at være klar til indflytning ved udgangen af 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109