23948sdkhjf

Nye løsninger i luften

Stilladsbranchen har i en årrække haft problemer med at kunne overholde de gældende love og regler, ikke mindst på arbejdsmiljøområdet.

Det skyldes dog egentligt ikke uvilje, men i nogen grad også en lovgivning, der stiller så stramme krav til branchen, at det er svært at overholde dem rent praktisk. Det gælder i særlig grad det materiel, der skal til for at stilladsfolkene ikke risikerer liv og lemmer. Løsningerne der tilgodeser det gode helbred, findes ganske enkelt ikke, og selvom presset fra myndighederne er stort, så er det fortsat svært at finde løsninger, der ikke har mere eller mindre alvorlige "bivirkninger".

Fantasien er ellers stor nok, når det gælder nye påfund til nyt grej, der kan lette tunge løft, sikre folkene i højden, og hindre nedslidning. Men netop det sidste er en særlig størrelse, for det nye grej har ofte netop den bivirkning, at det i længden slider på skuldre, ryg og arme.

Branchen har dog taget problemstillingerne til sig, og har i flere år arbejdet seriøst med at finde og opfinde nye løsninger. Det gælder ikke kun stilladsudlejerne, men også producenterne af stilladsmateriel. Men kravene ér meget stramme, og at få et nyt grej igennem nåleøjet hos myndighederne, som er Arbejdstilsynet, er ikke nogen helt let sag.

At der er skrappe krav til sikkerhed og arbejdsmiljø er der sådan set ikke noget at sige til. At arbejde i højden er hamrende farligt, og ikke kun for dem, der stiller stillads op og piller det ned igen, men også for de håndværkere, som efter opstillingen skal benytte stilladset.

Derfor skál et stillads være så sikkert som overhovedet muligt, og de sikkerhedsanordninger, der bruges i højden, skal være så gode som muligt. Men arbejdet skal jo også kunne udføres, og alt for store gener med netop sikkerhedsudstyr og andet går heller ikke.

Så det er lidt af en gordisk knude at løse for branchen og for myndighederne. Der er nemlig ingen lette løsninger. Men målet må være fælles, nemlig at så få som overhovedet muligt kommer til skade, eller sætter livet på spil ved arbejde i højden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095