Direktørskifte hos Boligselskabet Fruehøjgaard
Den afgående direktør vil fortsat være tilknyttet boligselskabet et par dage om ugen i det første kvartal, hvorefter han ønsker at gå på pension.
Birgitte Juhl, der har lang erfaring som direktør inden for både det offentlige og private, overtager ansvaret for de 30 ansatte i Boligselskabet Fruehøjgaard og skal samtidig være afdelingschef for Domea Byg Vest, som også har til huse i Boligselskabet Fruehøjgaards domicil i Herning.
Birgitte Juhl, som er 53 år, har senest været ansat som direktør på Hanstholm Havn siden 2008, og før da var hun gennem flere år ansat som udviklingsdirektør i Vesthimmerlands kommune.
Birgitte Juhl er uddannet landinspektør og har blandt andet igennem en lang årrække haft sit eget landinspektørfirma.
Boligselskabet Fruehøjgaard blev stiftet i 1950 og har gennem et halvt århundrede opført knap 1400 gode, sunde og attraktive boliger i Herning Kommune.
Hovedkontoret ligger i Herning og boligselskabet har 11 boligafdelinger, en ny under opførsel og administrerer desuden Egelunden og Herning Kommunes pleje- og ældreboliger.