Maskinmesterskolen i det aarhusianske latinerkvarter er flyttet, og området ved Paradisgade bliver nu - med hjælp fra arkitektvirksomheden Arkitema Architects - forvandlet til blandt andet boliger og erhverv. Arkitema vandt opgaven om i alt 124 boliger i det charmerende kvarter, hvor det nye boligprojekt, Maskinmestergaarden, i høj grad indtænker borgerne i form af et rekreativt gårdrum.
Maskinmestergaarden skal efter planen åbne stedet via en ny passage, der skaber forbindelse mellem Borggade og Paradisgade, med andre ord et nyt grønt parkrum, hvor siddepladser langs passagen giver åndehuller midt i byen.