Truet nordkyst skal gentænkes
Store udfordringer på erosionstruede danske kyster skal løses i brede samarbejder, mener arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard, der er hovedrådgiver for det store nordkystprojekt. Det omfatter skitse til helhedsløsning af kystbeskyttelse og naturgenopretning
Det er projektet for den sjællandske nordkyst, hvor tre kommuner, Helsingør, Gribskov og Halsnæs, er gået i tæt samarbejde.
Siden fremlæggelsen af en ambitiøs kystsikringsplan i september 2014 har byrådene arbejdet med den videre proces.
En evaluering af projektet kan være med til at åbne muligheder for den fremtidige klimatilpasning af de danske kyster.
En åben dialog
Det har været afgørende for de tre kommuner, at deres beslutningsgrundlag omfatter både tværgående myndighedsmæssige, politiske og tekniske overvejelser. Underrådgiverne spænder derfor også fra eksperter i økonomi til biologer, kysthydraulikere og kystingeniører.
- På nordkysten har vi oplevet en engageret og positiv proces. Når udfordringerne og de forskellige løsningsmuligheder opstår i et åbent forum får de fælles muligheder plads til at blomstre, siger projektleder Eva Sara Rasmussen, landskabsarkitekt hos Hasløv & Kjærsgaard.
Som ArkByg skrev 30. januar er der kritiske røster blandt kystingeniørerne, da man fortsat må se langt efter tidssvarende lovgivning og en håndsrækning fra staten.
- Både kystingeniører og arkitekter er enige om at problemerne strækker sig ud over den enkelte matrikel. Men der er et skift i gang i tankegangen, i forhold til tidligere, da man tog problemerne hver for sig, siger Eva Sara Rasmussen til ArkByg.
Mere end bare teknik
Hun mener, at man nu erkender, at kysttekniske løsninger og naturforbedring skal gå hånd i hånd.
- Skal man tiltrække for eksempel turister til yderområderne, skal man tænke ud over teknik og lovgivning, og måske skal der andre incitamenter til, før man kommer ud over enkeltinteresserne, siger hun.
- Vi har redskaber som kan bruges, hvis kommunerne ønsker det, siger Eva Sara Rasmussen:
- Kystbeskyttelse er jo også landskabsarkitektur. Så det, vi skal arbejde med, skal ske i erkendelse af, at vi har ignoreret naturens kræfter de sidste 50-100 år. Vi har bygget huse og veje og stiller krav til at kysten ikke eroderer væk. Men jo større pres naturen lægger på os, jo flere urbane foranstaltninger i form af betonmure og stensætninger, skal der til. Derfor står vi nu med valget: Enten skal vi bruge mange penge til anlæg, eller også skal vi finde løsninger, så vi får noget mere ud af det end bare teknik.
