Nulvækst vil koste private job
Det vurderer AE-rådet, skriver Ugebrevet A4. Nulvækst vil betyde 32.000 færre arbejdspladser i det offentlige men samtidig også 5.800 i det private erhvervsliv. Det store tab af private arbejdspladser opstår, fordi mange private leverandører er afhængige af, hvor meget det offentlige køber ind. Det oplyser direktøren for AE, Lars Andersen.
Økonomiordfører Jacob Jensen fra Venstre har ikke meget til overs for den nye analyse, som han kalder et partsindlæg.
- Når vi vil holde udgifterne til det offentlige i ro, er det for at kunne give bedre betingelser for erhvervslivet i form af lavere afgifter og skatter. Det vil uden tvivl generere job i det private, mener han.