23948sdkhjf

Kommunal fynsk fornuft

Odense Kommune har valgt at gå en ny vej for at sikre, at små og mindre håndværksvirksomheder kan komme i betragtning til bygge- og anlægsopgaver i byen. Odense by skal i de kommende år bygge for mange mia. kroner.

Håndværkere og entreprenører skal nemlig ifølge et nyt forslag fremover først stille arbejdsgarantier, hvis de vinder et udbud til over en mio. kroner i Odense Kommune.

Denne grænse har hidtil ligget på 250.000 kroner, og det har været et økonomisk dilemma for mange virksomheder, fordi en egenkapital i en mindre virksomhed kun kan klare en vis belastning, når der overfor en bank skal stilles sikkerhed for at kunne stille en garanti overfor en bygherre. Derfor har store virksomheder haft en konkurrencefordel.

Det er et særdeles fornuftigt træk, hvis det lykkes Odense Kommunes politikere at få ændringen igennem. Det vil ikke alene give mulighed for at små og mindre virksomheder, herunder selvfølgelig også lokale virksomheder kan være med, men det vil give et ikke ubetydeligt løft i konkurrencen om opgaverne. Det vil være til gavn for priserne, og da der skal bygges for milliarder, så er det ikke klatskillinger, der tales om i potentielle besparelser.

Risikoen for Odense Kommune er dog, at man kommer til at lide lidt større tab, men den risiko er formentligt kalkuleret til at være begrænset. Tiderne har jo i de forgangne år sørget for, at de dårligst drevne og økonomisk mest belastede virksomheder er ude af markedet, og det efterlader så en sund konkurrencekultur, og et lidt større markedspotentiale for dem, der er tilbage.

Hvis man som bygherre så samtidig er opmærksom, når man vælger samarbejdspartnere, så skulle det nok kunne fungere.

En del af denne opmærksomhed kunne for eksempel rettes mod, at det ikke kun er pris, de bydende skal konkurrere på, men også kvalitet. Der er nemlig mange andre parametre at vurdere en virksomhed på, end dens priser. Og alt andet lige er det ikke fair, at kun de kapitalmæssigt mest muskelstærke virksomheder kan være med. Der er andre der kan og er dygtige til deres arbejde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078