En buket af initiativer for smartere renovering
Af Michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri; Frida Frost, formand IDA; Hans Blinkilde, sektionsdirektør NCC Construction Danmark A/S og John Sommer, salgsdirektør MT Højgaard A/S
Da renovering af vores bygninger udgør mere end 50 procent af omsætningen i branchen, vil en øget produktivitet i renovering bidrage væsentligt til at realisere dette potentiale.
Dansk Byggeri, IDA-Byg, MT Højgaard og NCC har derfor gennemført en undersøgelse blandt 277 aktører i byggebranchen for at få byggebranchens vurdering af, hvad der bedst kan understøtte en højere produktivitet inden for renovering.
Resultatet præsenteres ved en konference i dag den 27. januar, hvor der skal findes sigtelinjer for, hvad byggebranchen skal og bør gå efter, når produktiviteten skal styrkes.
Vi kan dog godt afsløre, at undersøgelsen viser, at den samlede byggebranche vurderer, at øget produktivitet skal hentes ved at se nærmere på optimering af processer, foranalyser og afdækning af risici.
Netop i renovering er det muligt at finde store produktivitetspotentialer, men der er ingen nemme løsninger. Det kræver mange forskellige håndtag at sikre bedre produktivitet i renovering, og hvert håndtag skal tilpasses opgavens størrelse og kompleksitet. Der er forskel på at renovere et parcelhus, et rådhus eller en ejendom med flere hundrede lejligheder.
Det er ifølge undersøgelsen blandt byggebranchens virksomheder især to ting, som vil styrke produktiviteten.
For det første er det vigtigt at tænke i produktivitet allerede, når der bliver indgået aftaler. Det betyder, at alle aktører bør på banen så tidligt som muligt.
For det andet bliver det fremhævet, at der kan hentes produktivitetsgevinster ved at benytte sig af samme leveranceteam, hver gang en opgave skal gennemføres.
Men det er en buket med mange blomster, og på konferencen vil der blive præsenteret flere bud på tiltag. Vi kommer for eksempel ikke uden om anvendelse af digitale modeller, industrialisering og måden renoveringsopgaver udbydes på.
Fra Sverige får vi meget konkrete eksempler på, hvordan det samme leveranceteam, der altså udfører flere forskellige renoveringsopgaver for en bygherre - for eksempel en kommune - kan være med til at øge produktiviteten markant.
Vi forventer således og tør også godt garantere, at vores målsætning om at samle en række konkrete bud på, hvad der kan styrke produktiviteten i bygningsrenovering, vil blive nået.
Det være sig små og store initiativer, der retter sig mod de enkelte aktører i branchen, eller det kan være blotlægning af rammevilkår, som kræver politisk medvirken.
I sidste ende skal vi huske på, at alle vinder ved at bygge så smart som muligt. At det ikke altid er resultatet handler for eksempel om de særlige forhold, der kendetegner en kompleks byggeproces med mange aktører.
Vores analyse af produktiviteten i renovering er i høj grad et dialogværktøj – en murbrækker - som forhåbentlig bringer branchen igennem de barrierer, som analysen afdækker.
