23948sdkhjf

Voksende modstand mod sort arbejde

Skatteministeren og Håndværksrådet glæder sig over, at danskerne i stigende grad vender sig imod sort arbejde
Danskernes modstand mod sort arbejde vokser. Det glæder både skatteministeren og håndværkerne.

En spørgeundersøgelse, som Skatteministeriet har gennemført viser, at modstanden mod sort arbejde er vokset markant siden 2006, hvor der blev gennemført en tilsvarende undersøgelse. På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er "helt uacceptabelt", viser undersøgelsen, at danskernes modstand mod sort arbejde ligger på 1,8. Det er 0,6 point lavere end i 2006.

Modstanden mod sort arbejde er størst, når det er firmaer der får det udført af andre firmaer.

- Man kan have mange holdninger til, om skatten skal op eller ned. Men vi bør alle kunne blive enige om, at man skal betale skat efter reglerne. Og jeg tolker denne undersøgelse som om, at danskerne er enige med mig heri. Sort arbejde, skattely og andre former for skatteunddragelse er en trussel mod fundamentet i vores velfærdssamfund. Derfor glæder det mig, at danskerne i stigende grad ikke vil acceptere, at der snydes med skatten og arbejdes sort, siger skatteminister Benny Engelbrecht.

Kriminalisering er bedst

Håndværksrådet glæder sig over resultaterne.

- Det er meget positivt, at flere danskere nu har fået øjnene op for, at sort arbejde koster job, lærepladser og velfærd. En kriminalisering af køberne af sort arbejde ville dog være det mest effektive indgreb mod sort arbejde, da det vil fjerne en stor del af efterspørgslen, siger Ane Buch, adm. direktør i Håndværksrådet.

Hun understreger, at det næsten er umuligt for retskafne virksomheder at konkurrere mod det organiserede sorte arbejde, som især udenlandske byggevirksomheder udfører i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078