40 års jubilar hos MT Højgaard
Hun kom til MT Højgaard i 1975 og har i løbet af sine mange år i virksomheden varetaget adskillige stillinger, herunder sags- og projektassistent, sekretær samt kvalitets- og D&V medarbejder på Spinderiet i Valby.
I Hanne Olsens nuværende stilling som sekretær beskæftiger hun sig blandt andet med personalesupport, afdelingsindkøb, mødebookning, diverse hjælp til byggepladser, fakturering, arkivering samt sekretærarbejde generelt.
Udover dette er Hanne Olsen ansvarlig for udarbejdelse af prækvalifikationer i afdelingen Byggeri Øst samt support ved udarbejdelse af tilbud. Hun fungerer endvidere som kontorets arbejdsmiljørepræsentant.