23948sdkhjf

FAKTA: Læs her om den danske vindmøllegigant

Læs her om den danske vindmølleproducent Vestas, der er kommet så meget på fode igen, at man udbetaler udbytte
Vestas har onsdag morgen udsendt årsregnskabet for 2014, som var meget positivt. Efter en række tunge år er selskabet tilbage i god gænge igen.

Her kan du blive klogere på selskabet:

* Vestas er en dansk virksomhed, der leverer vindmøller og havvindmøller i hele verden.

* Koncernchefen Anders Runevad står i spidsen for i alt 19.669 ansatte på globalt plan.

* Hovedkontoret ligger i Aarhus. Vestas har kontorer i 24 lande.

* Vestas er grundlagt i 1945 af Peder Hansen under navnet Vestjysk-Staalteknik A/S, hvis navn blev forkortet til Vestas. I starten producerede Vestas landbrugsudstyr.

* I 1979 leverede Vestas de første vindmøller, og branchen oplevede et regulært boom i begyndelsen af 1980'erne.

* I 1986 blev Vestas tvunget til at gå i betalingsstandsning, fordi markedet i USA kollapsede. Store dele af Vestas blev solgt fra. En ny virksomhed med navnet Vestas Wind Systems A/S blev grundlagt og skulle udelukkende fokusere på vindenergi.

* I august 2013 blev Ditlev Engel fyret efter otte år som topchef i Vestas. Samme dag blev der offentliggjort et skuffende halvårsregnskab med underskud på 462 millioner.

* I september 2013 offentliggjorde Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries et nyt samarbejde om havvindmøller. Selskaberne danner et joint venture selskab, som de hver ejer 50 procent af. Efterfølgende røg Vestas' aktiekurs i vejret med 10 procent.

* I 2014 blev strategiplanen Lønsom Vækst for Vestas sat i værk. Her blev der modtaget ordrer på vindmøller med en samlet kapacitet på 6544 MW fra 31 lande på seks kontinenter.

* Vestas-aktien toppede i sommeren 2008, hvor den to gange lukkede i kurs 692. Inden onsdagens børsåbning hed kursen 286,7.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11