23948sdkhjf

Turister skal tæt på klimaforandringer

Et nyt isfjordcenter i den grønlandske by Ilulissat skal bidrage til oplevelser omkring afsmeltning af indlandsisen
Verdens klimaforandringer udspiller sig så at sige lige uden for vinduerne hos indbyggerne i Grønlands tredjestørste by, Ilulissat.

Byen ligger 250 km nord for Polarcirklen på Grønlands vestkyst, og byens besøgende kan overvære en af verdens mest aktive og kælvende gletschere på tæt hold og se den markante afsmeltning af indlandsisen.

Nu får byen et nyt oplevelsescenter, Ilulissat Isfjordscenter, der skal vise turister konsekvenserne af klimaforandringerne.

- De meget synlige spor af indlandsisens afsmeltning er ikke nogen nyhed for de mennesker, der bor på Grønland. Men med isfjordscentret vil der være unikke rammer til at vise og formidle for os andre – og for turister fra hele verden – nogle af de helt håndgribelige konsekvenser af klimaforandringerne, siger adm. direktør Jesper Nygård fra Realdania, der har bevilget 75 mio. kroner til projektet.

Udstilling og formidling

Grønlands selvstyre og den lokale kommune, Qaasuitsup Kommunia, bidrager med 20 mio. kroner, og nu forestår en proces, hvor der skal skaffes yderligere finansiering til etablering af udstilling og formidling, og hvor projektet skal færdigudvikles og opføres.

- Isfjordsprojektet vil tilføre verdensarvsområdet yderligere værdi, og samtidigt blive en spændende og attraktiv arbejdsplads. Isfjordscentret er et flot eksempel på, hvorledes det bliver muligt at igangsætte store projekter i partnerskab med eksterne finansieringskilder, siger Grønlands minister for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq.

Forud for projektet har Realdania og Qaasuitsup Kommunia sammen gennemført en forundersøgelse, der afdækker muligheder og udfordringer ved etablering af Isfjordcentret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101