Bruttoledigheden faldt svagt fra oktober til november. Der var 131.300 fuldtidsledige i november, hvilket er 800 lavere end måneden før. Ledighedsprocenten var uændret på 5,0 procent for fjerde måned i træk, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Ledighedsprocenten er beregnet i forhold til den seneste registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken og er korrigeret for normale sæsonudsving.