MT Højgaard bekæmper ulykker
Antallet af ulykker blandt de timelønnede medarbejdere er nedbragt fra godt 27 pr. en mio. arbejdstimer i 2013 til otte i 2014. Gennemsnittet på landsplan er godt 22 arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer.
En ulykke tæller med i statistikken, når den resulterer i, at medarbejderen har fraværsdage som følge af ulykken, og MT Højgaards statistik dækker over i alt ti ulykker i 2014.
- Vi er glade for tallene og stolte af resultatet af vores indsats. Men vi intensiverer vores indsats yderligere, for vi vil have tallet endnu længere ned, siger QHSE Director Vinnie Sunke Heimann, der er ansvarlig for arbejdsmiljø, kvalitet og miljø i MT Højgaard i en pressemeddelelse.