Gaihede ansætter ny bygningskonstruktør til et af deres kerneområder, renovering
Thomas Friis Hansen er en erfaren projektleder inden for byggeri. I en årrække har han haft sin egen virksomhed, hvor han både har fungeret som bygherrerådgiver og som projektleder ved blandt andet større facaderenoveringer.
Thomas Friis Hansen har også arbejdet som byggesagsbehandler i Greve Kommune. Før det var han projekterende bygningskonstruktør i Arkitema Architects. Ud over sin bygningskonstruktøruddannelse har Thomas videreuddannet sig, og han har blandt andet en diplomuddannelse i projektledelse og forandringsledelse.
Thomas Friis Hansen skal være Gaihede-rådgiver inden for vedligehold, renovering og ombygning af eksisterende byggeri.