Arkitekter tegner ny bymidte
Firmaerne skal sammen med hver deres samarbejdspartnere i løbet af 2015 give deres bud på, hvordan en kommende ny bymidte i Hvidovre skal se ud. Opdraget tager udgangspunkt i områdets historie; i kommunens planstrategi og vision, og løsningen skal findes i en proces med høj grad af borgerinddragelse.
Hvidovres kommunalbestyrelse har valgt at stille opgaven til Vandkunsten, fordi firmaet har stor erfaring med udarbejdelse af helhedsplaner og bymidteprojekter, blandt andet Skovlunde Bymidte i 2014. BCVA arbejder lige nu med en helhedsplan for et område i Hvidovres nabokommune, Brøndby.