23948sdkhjf

Fra Australien med arkitektur

Australske arkitektstuderende skal arbejde med forvandlingen af Københavns Nordhavn
Mandag begynder fem australske studerende deres ophold i København som del af udvekslingsprogrammet MADE by the Opera House, der blev lanceret af Kronprinsparret i 2013, da Sydneyoperaen fyldte 40 år.

I de kommende seks uger skal de studerende igennem et program med fokus på tværfaglighed, Utzon samt dansk kultur.

Udvekslingen hedder Multidisciplinary Australian Danish Exchange og er bygget op om et tværfagligt projekt, forelæsninger, studieture, workshops og møder med diverse mentors.

Årets program er udviklet af tegnestuen Cobe i samarbejde med virksomhederne Steensen Varming og Arup, der alle agerer mentorer under forløbet.

De studerendes projekt tager udgangspunkt i en transformation af et af de gamle pakhuse, Pakhus 54, på Sundmolen i Nordhavnen i København. Over de kommende år vil Nordhavnen skifte karakter fra at være et havneområde til at blive en ny, bæredygtig bydel med cirka 40.000 indbyggere. Cobe vandt i 2008 konkurrencen om bydelen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203