23948sdkhjf

Byggeriet er topscorer i at ansætte lærlinge

Selv om antallet af praktikpladser er faldet voldsomt under krisen, er byggevirksomhederne fortsat bedst til at tage lærlinge
Byggeriet er klart bedst til at ansætte lærlinge. Trods krisen er virksomhederne i bygge og anlæg fortsat mere end dobbelt så gode som andre brancher til at oprette lærepladser.

Det viser en ny undersøgelse, som Undervisningsministeriet har fået udarbejdet, og som blev offentliggjort i går.

Selv om antallet af praktikpladser i byggeriet er faldet betydeligt under krisen, ansættes der 16 lærlinge per 100 faglærte ansatte. I gennemsnit for alle brancher er forholdet 7:100.

Inden for bygge og anlæg har 42 procent af alle virksomheder minimum én lærling. Det gør også på dette parameter byggeriet til topscorer. Andelen er dog faldet med mere end en fjerdedel fra 2008 til 2012, hvorfra tallene stammer.

Der er potentiale

Selv om bygge- og anlægsvirksomhederne forholdsmæssigt tager flest lærlinge, er der dog også i byggebranchen potentiale for flere praktikpladser.

Det viser undersøgelsen, der er gennemført af Deloitte. Således er 62 procent af virksomheder i bygge og anlæg godkendt til at have lærlinge.

Deloitte har beregnet, at der samlet set i danske virksomheder er potentiale på 33.700 praktikpladser. Det største potentiale er i virksomheder, der i forvejen ikke har lærlinge eller elever.

I byggeriet er potentialet opgjort til 2.420 praktikpladser. Ifølge den seneste praktikpladsopgørelse er der imidlertid godt 2.800 unge i kø til en praktikplads i byggeriet, så selv om hele potentialet indfries, vil der mangle praktikpladser til de unge, der vil have en af byggeriets håndværkeruddannelser.

Underdirektør i Tekniq Tina Voldby er enig i, at der kan skabes flere praktikpladser, også i installationsfagene, der under ét har 20 lærlinge for hver 100 faglærte.

- Sidste år var der da også en meget stor vækst i antallet af indgåede uddannelsesaftaler, fordi branchen ser behovet for flere dygtige faglærte medarbejdere, og fordi der i årene siden krisen er indgået færre uddannelsesaftaler end i årene med vækst, siger hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281