Arbejdsulykker koster byggeriet dyrt
2014 blev heller ikke året, da kurven for arbejdsulykker blev knækket for alvor. Bortset fra menneskelige omkostninger, så medvirker ulykkerne også til røde tal på virksomhedernes bundlinje
Flere eksempler og studier viser, at arbejdsulykker er undergravende for virksomheders økonomi. Især ved større ulykker går en ond cirkel i gang med nedbrud af moral, arbejdsglæde, sygefravær foruden erstatninger, sygedagpenge, vikarpenge og stigende forsikringer. Informationsmøder efter ulykker koster også mange arbejdstimer. Endelig er der dårlig samfundsøkonomi i løntab, sociale, fysiske og psykiske konsekvenser, når virksomhederne ikke forebygger, fastslår flere kilder.
Bygge og anlæg er i top blandt brancherne i ulykkes- og dødsulykkesstatistikken. Eksempelvis da en medarbejder i Svinninge styrede en jernplade på plads for at afskærme mod jordskred. Jernpladen var fastgjort med kæde og krog på en gravemaskines skovl. Da jernpladen blev sat ned, gik jernpladen løs fra krogen og faldt ned over medarbejderen. Arbejdstilsynet gav påbud om at sikre bedre, men det var for sent. Og der er ingen grund til at få lig på bordet først.
Mette Møller Nielsen, afdelingschef for Miljø og Arbejdsmiljø i Dansk Byggeri, har set de foreløbige tal for 2014, og heller ikke der er kurven rigtigt knækket, konstaterer hun.
- Det er vi kede af. Vi har gjort meget. Men en del kan skyldes større grundighed med at få anmeldt ulykkerne. Det er også lovpligtigt, fastslår hun.
Hvor grelt det står til med såkaldte underanmeldelser, viser Arbejdstilsynets undersøgelser. Der er en underrapportering på cirka 50 procent. Også derfor står der i Dansk Byggeris politik-papir "Vi vil ikke acceptere arbejdsulykker", at Dansk Byggeri vil have bevidst forebyggelse. Medlemmerne skal have bedre dialog mellem bygherrer, projekterende og rådgivere, leverandører, entreprenører og fagbevægelsen. Kontrol og opfølgning skal videreudvikles.
50 nye initiativer er der i handleplanen "Knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker", som Regeringen og Enhedslisten blev enige om. Arbejdsmarkedets parter, Arbejdstilsynet og bygherrerne har nu i fællesskab initiativer blandt andet med risikovurderinger i 2014-2015.
De mest almindelige ulykker er fald- og snubleulykker, ulykker med værktøj, maskiner samt tunge løft. Dem kan byggevirksomheder nu også få støtte til at forebygge.
Få ved hvad det koster
Der er penge at spare på forebyggelse, men en undersøgelse fra Codan Forsikring viser, at de fleste virksomheder får en slem overraskelse, for 77 procent ved ikke, hvad ulykker koster.
Og kun fa° ved, at der i 2013 kom en ny arbejdsskadeafgift, der gør det dyrere for virksomhederne, når skaden sker. Af de 22 procent, der kender arbejdsskadeafgiften, ved 85 procent ikke, hvad den indebærer. Den betyder, at arbejdsskader bliver dyrere, fordi bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøjes. Logikken er, at arbejdsgivere i brancher med dyre arbejdsskader skal betale mere end i brancher med billigere.
Codan opfordrer til at bruge Erhvervsstyrelsens arbejdsmiljøøkonomiværktøj. Det er et regneark, som kan vise skjulte omkostninger og gevinster ved arbejdsmiljø.
Kræver stor omsætning
I BAT-kartellet påpeger økonomisk-politisk konsulent Camilla Vakgaard, at arbejdsulykker kræver stor omsætning.
I en rapport netop med titlen "Et godt arbejdsmiljø betaler sig" kan man få et indtryk af, hvad det kræver ved seks konkrete arbejdsulykker. Gennemsnittet for udgiften til arbejdsulykken var isoleret set 35.460 kr.
Men perspektiverne er alarmerende, for skal man kunne dække samtlige omkostninger ved en arbejdsulykke på 35.460 kroner, skal en virksomhed i bygge- og anlægsbranchen omsætte for 2.085.900 kroner, når man ser på typiske overskudsrater. Selv om overskudsraten er steget noget – fra 1,7 procent i 2010 til 4,9 procent i 2012 – så kører mange stadig på små marginaler.
"Med 4.522 anmeldte ulykker i bygge- og anlægsbranchen i 2010, og en gennemsnitlig meromsætning pr. ulykke på 2.085.900 kroner, når vi frem til, at bygge- og anlægsbranchen skal omsætte for 9,4 mia. kroner årligt for at dække de arbejdsulykker, der anmeldes til Arbejdstilsynet," hedder det i rapporten. Men flere ulykker anmeldes ikke. Og så bliver den nødvendige meromsætning 18,9 mia. kroner.
"Det kan derfor ikke betale sig at spare på° sikkerheden," fastslår BAT-rapporten.
- Vi kan se, at de yngre virksomhedsledere er mere bevidste om det, siger Camilla Vakgaard.
