23948sdkhjf

VVS-messe melder alt udsolgt

180 udstillere har meldt deres ankomst til årets store begivenhed i vvs-branchen – VVS’15 i Odense Congress Center den 22.-24. april
Odense Congress Center har tændt de røde lygter og melder alt udsolgt til årets store begivenhed i vvs-branchen – VVS ’15

180 udstillere har booket messestande til den 12. udgave af fagmessen, som holdes i Odense Congress Centers fire udstillingshaller fra den 22. til den 24. april. Dermed bliver det den største vvs-messe til dato.

- Med 180 udstillere kommer vi rundt i alle hjørner af branchen, og der er ingen tvivl om, at der vil være rigtig meget inspiration at hente i de mange nye tendenser og udviklinger, der sker indenfor branchen - især indenfor energioptimering, siger projektchef Michael Helm fra Odense Congress Center.

Flere nye udstillere

VVS’15 arrangeres i samarbejde med den faglige organisation Veltek og understøttes af en rådgivende messekomité med repræsentanter fra branchen.

Blandt de 180 udstillere er både helt nye bekendtskaber og mange, der også i de tidligere udgaver af vvs-messen har været med til at bygge videre på de mange kompetencer og færdigheder, der i forvejen findes hos messegæsterne.

- Ud over de mange velkendte ansigter, glæder vi os over at kunne byde velkommen til 45 helt nye udstillere, som vil bidrage med produkter og yderligere viden. Når vi kalder det en fagmesse, så mener vi det virkelig, for det er kun fagfolk, der har adgang til messen, og det betyder, at alt indhold på messen er på et højt fagligt niveau for alle grupper af besøgende, siger Michael Helm.

Energi på dagsordenen

Blandt de vigtigste emner i vvs-branchen er energirenovering og energibesparelse, og det vil i år være det overordnede tema for messen.

Derfor gentager man succesen med Energiens Torv, hvor udstillerne har mulighed for at præsentere små, faglige indlæg omkring energirenovering og energibesparelse og fremlægge konkrete løsningsforslag, som kan inspirere de besøgende til implementering i de danske hjem.

Mere end 8.000 gæster forventes at lægge vejen forbi kongreshallerne i Odense.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084