Ny viden om vand skal opsuges
Alle bygge-, anlægs- og klimainteresserede kan få ny viden om regnvandshåndtering. Med visuelt stærke virkemidler, pædagogiske tidslinjer og solid formidling om klimahåndtering og kommende monsterregn kan vi ruste os til en våd fremtid
Stemningen er en smule hektisk hos udstillingschef Henrik Juul Nielsen, da Licitationen - Byggeriets Dagblad fredag formiddag dukker op i de rustikke lokaler hos Dansk Arkitektur Center (DAC), hvor kraftige regnskyl og grønne vandopsugende byer er på programmet.
Fredag åbnede en ny udstilling "Regnen kommer - hvordan klimatilpasning giver os bedre byer", og én af de ting, udstillingschefen få timer før åbningen boksede med, var en digital nyskabelse i DAC-regi, der betyder, at publikum via en app kan hente alt udstillingsmaterialet ned på telefonen.
Men det skal lige virke først.
Mere regn i fremtiden
I mellemtiden fortæller Søren Smidt-Jensen, programchef for DACs Cities-afdeling, hvad vi lige så godt kan vænne os til, nemlig mere regn og flere oversvømmelser. Hvad enten vi bor i Esbjerg, nær Roskilde Fjord med fare for oversvømmelser eller pendler til København ad Lyngbyvejen.
Store investeringer
Men kan vi tilpasse vores byer efter den nye monsterregn? Hvordan kan man bedst gøre det? Og kan vi også få en bedre by med i købet, når vi klimatilpasser den?
Svaret er ja, mener Søren Smidt-Jensen:
- Når kommunerne over de kommende år skal investere op mod 70 mia. kroner, kan de både gøre det ved at gøre de eksisterende kloakker større, men de kan også gøre det ved at lade overfladerne spille en mere aktiv rolle. Og det er en ret stor opgave, der kræver at beslutningstagerne rykker på det og at forsyningsselskaber og kommuner taler sammen på en anden måde, siger Søren Smidt-Jensen.
Stigende nedbør
Via en imponerende tidslinje på væggen fortæller arrangørerne om både nedbør gennem tiderne, byudviklingen og kloakudviklingen fra 1793 til i dag - og nogle år frem.
I år 1793 var den årlige nedbør i Danmark på 640 mm, i 1970 på 690, mens regnmængden årligt, ifølge realistiske fremskrivninger, i 2020 vil være på 775 mm.
Men det bør vi ikke gå i panik over.
Udstillingen gør os klogere på, hvordan vi i fremtiden undgår at vores kældre bliver til svømmehaller, og i stedet får nogle byer rekreative byrum, som kan rumme regnen, når den falder. Udstillingen viser også vejen med nye permeable belægninger, der så småt indvarsler en ny tid for vandhåndtering.
- Vi kan godt udvide vores kloaksystemer, og det gør vi også, men vi skal også have de grønne områder i spil, siger Søren Smidt-Jensen, der fremhæver, at der rent faktisk kan være en god forretning i de nye teknologier.
Bruger naturen igen
Projektleder Ingeborg Hau, tilføjer:
- Når byerne vokser, bliver byerne lukket mere og mere af. Og vandets naturlige vej via naturen bliver lukket af. Nu sker der det, at vi igen bruger naturen som en medspiller. Blandt andet er vi ved at finde samspillet mellem kloaksystemer og naturen.
"Regnen Kommer - Hvordan klimatilpasning giver os bedre byer" er udviklet i et partnerskab mellem Dansk Arkitektur Center og Realdania.
2009 var udløsende
Projektet er desuden støttet af de rådgivende ingeniører fra Cowi.
Seniorprojektleder Arne Bernt Hasling fra Cowi var med til udstillingsåbningen.
- København har nok på nogle områder et forspring, da byen allerede i 2008, op til COP15-klimatopmødet i 2009, var gået i gang med at forberede sine klimaplaner. Og så fik vi jo også nogle budgetudløsende regnskyl. Rent politisk kunne Københavns bystyre ikke tåle, at man ikke kunne håndtere vandet på for eksempel Lyngbyvejen. Men også andre byer, som for eksempel Aarhus, er meget langt fremme i deres byplanlægning, så det ruster byen mod mere regn, siger Arne Bernt Hasling til Licitationen.
Også Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Smith Innovation og Carlberg Christensen har medvirket til at realisere udstillingen.
