Nye ansigter hos Plastmo
Jakob Sjøl, 30 år, er ansat som salgschef i Plastmo A/S, hvor han får ansvar for salget til det danske marked med særlig fokus på at sikre løbende vækst i virksomhedens omsætning.
Jakob Sjøl er uddannet cand. merc. i økonomisk markedsføring (EMF) og kommer fra et job som salgschef i Headset.dk.
Bjarke Fjeldsted, 33 år, er ansat som forretningsudvikler i Plastmo A/S, hvor han bliver ansvarlig for udvikling af nye forretningsområder og produkter i Norden, så Plastmo i højere grad kan imødekomme det stigende behov for nye, innovative løsninger til håndtering af regnvand.
Bjarke Fjeldsted er cand. merc. i økonomisk markedsføring og kommer fra en stilling som konsulent i branchefællesskabet DI Byg, hvor han har arbejdet med udvikling i markedet for byggeri og byggebranchens rammevilkår.