Tid til valuta-forsigtighed
Efter at landets nationalbank meddelte, at man trækker det bånd til euroen tilbage, som man ellers har haft i mange år, så steg kursen på schweizerfrank med 15 procent.
Det er langt fra første gang, at danske investorer er kommet galt afsted med den schweiziske valuta. De danske landmænd og en række virksomheder i blandt andet industrien har før fået pisk af den schweiziske frank. Det kan blive dyrt, for lige så vel som der kan være en god gevinst, så kan der også være gedigne tab at hente.
Der er dog også fordele. Hvis man eksporterer til Schweiz, så står man med gode kort på hånden, i hvert fald hvis man konkurrerer direkte med schweiziske virksomheder. Deres varer er således med et slag blevet 15 procent dyrere på eksportmarkederne.
Det er med valuta som alt andet, man kan investere i. Man kan tabe og vinde, men det er en rigtigt god idé at have råd til at tabe. Alt for mange steder er det gået galt, fordi man opererer uden for kernekompetencen i virksomheden, og man overlader derfor alt for meget til rådgiverne, som for eksempel er banken, som ikke altid ser helt snusfornuftigt på det fra virksomhedens side.
Så med mindre man har helt styr på det med egne rådgivere eller nogle, man stoler meget på, så er der virkelig grund til at undlade spekulation. Det er en urolig verden, vi er i i øjeblikket, og tingene kan ændre sig rigtigt meget fra dag til dag.
Det samme gælder dieselolie og andre olieprodukter, som anvendes i blandt andet asfaltindustrien og tagpapindustrien. Den faldende udgift til energien til fremstillingen bør alt andet lige give billigere produkter. Men som producent at spekulere i at fastlåse prisen for en længere periode, kan vise sig at blive en meget dårlig forretning.
Indtil videre må vi så betale lidt mere for schweizerosten, chokoladen, Omega- og Rolexuret.
