23948sdkhjf

Dækningsafgiften hæmmer jobskabelse

Dækningsafgiften hæmmer arkitektur og godt indeklima, mener tænketanken Cepos, der er klar med ny analyse af ejendomsbeskatningen
Der er enorme kommunale forskelle på ejendomsbeskatningen af de danske virksomheder.

Det viser en ny analyse fra den liberale tænketank Cepos, der har set nærmere på ejendomsbeskatningen i form af dækningsafgift og grundskyld.

Analysen viser, at for en gennemsnitlig fabriks- og lagergrund på 13.000 kvm opkræver Københavns Kommune over 1,1 mio. kroner, mens Jammerbugt Kommune opkræver cirka 6.000 kroner.

For forretningsejendomme, som gennemsnitligt er på 5.000 kvm, spænder beskatningen fra under 8.000 kroner i Læsø Kommune til cirka 1.678.000 kroner i Københavns Kommune.

Ikke mindst dækningsafgiften er problematisk, mener Cepos, fordi den også hæmmer incitamenterne til vækst og jobskabelse.

- Dækningsafgiften virker som en skat på arkitektur, godt indeklima og jobskabelse. Derfor har 56 kommuner også fravalgt dækningsafgift. Det er nærliggende at tro, at de 42 kommuner med dækningsafgift er kommuner, der har et lavt provenu fra grundskyld, og som derfor må finde finansiering via en dækningsafgift. Men det er lige modsat. I de kommuner, hvor man opkræver dækningsafgift, betaler virksomhederne typisk meget i grundskyld, og disse kommuner ser måske de høje ejendomsværdier som en invitation til blot at opkræve endnu mere i skat, siger specialkonsulent i Cepos Martin Kyed.

Hæmmer kvalitet

I næsten hver femte danske kommune er dækningsafgiften på over 100.000 kroner for en gennemsnitlig ejendomsstørrelse med fabriks- og lagerbygninger.

I Gentofte, København og Lyngby-Taarbæk er dækningsafgiften på henholdsvis 418.000 kroner, 353.000 kroner og 319.000 kroner, mens kommuner som Ikast-Brande, Billund og Herning helt har afskaffet dækningsafgiften.

- De 42 kommuner med en dækningsafgift bør reducere eller fjerne denne skat, så man ikke hæmmer kvalitetsbyggeri, jobskabelse og vækst unødigt. Desuden skal politikerne afstå fra at øge grundskylden, foreslår Martin Kyed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125