23948sdkhjf

Efter voldgift: Rambøll skal tilbagebetale 57 millioner kroner

Rambøll skal tilbagebetale 57,1 mio. kr. til Region Midtjylland, men voldgift frifinder også rådgiveren fra ansvaret for selve forsinkelse af byggeriet

En voldgiftsag mellem Region Midtjylland og Rambøll, der blev anlagt i 2017, er nu afsluttet med en voldgiftskendelse.

Det skriver Region Midtjylland i pressemeddelelse.

Voldgiftsretten har afgjort, at Region Midtjylland skal have tilbagebetalt honorarer på cirka 57,1 mio. kr. fra Rambøll.

Tvisten har handlet om ansvaret for forsinkelsen af byggeriet af regionshospitalet i Gødstrup og om opkrævning af honorarer. Rambøll er frifundet for at være skyld i, at byggeriet blev forsinket

- Vi er selvfølgelig tilfredse med, at vi er blevet frifundet for ansvar for selve hospitalets forsinkelse. Samtidig er vi dog uforstående overfor, at vi skal tilbagebetale et så stort honorarbeløb. Når det er sagt, glæder vi os til at kunne se fremad efter en sag, der har stået på i mere end syv år og krævet mange ressourcer hos os, udtaler Ronni Holm Dam, landechef for Rambølls byggeriforretning i Danmark.

Voldgiftsretten har også vurderet Rambølls rolle i forbindelse med varsling og fremsættelse af dagbod over for en entreprenør. Afgørelsen blev, at Rambøll skal dække Region Midtjyllands eventuelle tab, hvis det under en senere voldgiftssag mellem Region Midtjylland og entreprenøren, der endnu ikke er afgjort, måtte vise sig, at retten til dagbod er tabt på grund af fejl i varslingen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063