23948sdkhjf

Vinder rammeaftale: Skal se offentlige byggeprojekter efter i sømmene

Aftalen omfatter økonomisk granskning af Bygningsstyrelsens byggeprojektet, der løber op i mere end 100 millioner kroner

Bygningsstyrelsen har fundet vinderen af endnu en rammeaftale. Denne aftale er dog ikke direkte knyttet til arkitekters, ingeniørers eller entreprenørers arbejde

Derimod er det en rammeaftale om økonomisk granskning af byggeprojekter, og kontrakten er blevet tildelt rådgiverfirmaet Kosmos DK ApS.

- Gennemførelse af byggeprojekter er forbundet med et stort antal risici, der kan få indflydelse på projektets økonomi, tid eller kvalitet. Derfor er vi meget glade for denne rammeaftale, der medfører en grundig granskning af større projekter, udtaler Anette Gothard Mikkelsen, kontorchef i Bygningsstyrelsen, i en pressemeddelelse.

Rådgivningsydelserne omfatter økonomisk granskning af de samlede entrepriseudgifter samt udførelse af parallelle kalkulationer, indledende budgetskøn og tilbudsevaluering af byggeprojekter med en totaludgift over 100 mio. kr.

Det er tredje gang, at rammeaftalen udbydes, og aftalen skal bidrage til at sikre større budgetsikkerhed på Bygningsstyrelsens byggeprojekter.

Aftalen knytter sig til byggeprojekter i Danmark samt Grønland og Færøerne, og den løber over to år med mulighed for forlængelse to gange med ét år ad gangen.

Flere rammeaftaler 

Opgaverne med at se byggeprojekterne efter i sømmene er én af flere rammeaftaler, Bygningsstyrelsen opererer med.

I den helt store ende er Strategisk Rammeaftale 2025, som Hoffmann vandt i december 2024. Aftalen har en værdi af anslået 6 mia. kr., men kan potentielt løbe op i mere end 7 mia. kr.

Lige nu er Bygningsstyrelsen også i gang med forberedelserne til at sende en rammeaftale for totalrådgivning i udbud. Denne rammeaftale skal løbe over to år og er opdelt i tre delaftaler, der knytter sig til hvert sit geografiske område.

Endelig løber der aktuelt en rammeaftale om bygherrerådgivningsydelsen på en række felter, som efter tor forlængelser står til at udløbe ved udgangen af november 2025.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125