Biodiversitet og fremme af større artsrigdom er en stigende faktor i byplanlægning. Nu er der angiveligt kommet et nyt værktøj til at nå målet Foto: Molio

Byens natur er i stigende grad på den byggepolitiske dagsorden, og det er branchen langsomt, men sikkert ved at adressere.

Det er efterhånden anerkendt, at arealer til erhverv, rekreation og bebyggelse må med i ligningen, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at standse tabet af biodiversitet (det, der sågar bliver kaldt Den 6. masseuddøen, red.) og øge kvaliteten af livet i byerne. Og ikke kun livskvaliteten for mennesker, men alle levende væsener.

Byggebranchen står derfor over for et markant skift i forhold til hvordan biodiversitet måles og dokumenteres. 

Med et nye scoringssystem, kaldet UrbanBioScore (UBS), kan virksomheder få et tal for niveauet af biodiversitet på et givent areal. Dermed får man indsigt i, hvor stor artsrigdom der er, på såvel eksisterende byområder som i nye byggeprojekter.

Med et fælles scoringssystem får virksomheder bedre vilkår for at handle på baggrund af data Christina Hvid, adm. direktør, Molio og ConTech Lab

Det fortæller Christina Hvid, som er adm. direktør i Molio og ConTech Lab, og en af de drivende kræfter bag det nye brancheværktøj, der bygger videre på pionerprojektet ’National metode for kortlægning af biodiversitet’, støttet af Rambøll Fonden.

ConTech Lab er en fælles udviklingsplatform, hvor byggevirksomheder kan eksperimentere med nye måder at benytte data, digitalisering og teknologi på.

- UBS er et vigtigt skridt for byggebranchen, som har behov for at blive mere datadrevet, også i arbejdet med biodiversitet. Med et fælles scoringssystem får virksomheder bedre vilkår for at handle på baggrund af data og forbedre biodiversiteten i de områder, de arbejder med, over tid, siger Christina Hvid.

Sammenligne med andre

Hun tilføjer, at der givetvis vil blive koblet flere landskabsarkitekter, biologer og andre fagfolk på, i takt med at eksempelprojekterne bliver flere. Samtidigt glæder hun sig over, at biodiversitet er inkluderet i den nye version af DGNB-certificeringen for renovering og nybyggeri 2025, som Rådet for Bæredygtigt Byggeri står bag.

Det bliver et vigtigt element i vejen til at få det eftertragtede bæredygtigheds-stempel, mener hun.

- Allerede nu er der muligheder for, at branchefolk kan sammenligne sig med hinanden og studere 'best practice', nu suppleret af scoringssystemet, der med et konkret tal estimerer biodiversiteten i et givent område. Scoren baseres på det, som biologer eller andre naturfaglige specialister registrerer i felten, siger hun, og føjer til, at systemet benytter metoder, der også anvendes i anden national naturovervågning.

Christina Hvid, adm. direktør i Molio og ConTech Lab: - Det nye scoringssystem er et vigtigt skridt for byggebranchen, der vil være mere datadrevet. Foto: Molio

Drop overforbruget

Også Søren Staugaard Nielsen, som er adm. direktør i Rambøll Fonden, understreger vigtigheden af at komme i gang:

 - Flere og flere forstår, hvor afgørende det er at tænke biodiversitet ind fra start – men værktøjerne og de fælles metoder mangler fortsat at komme helt på plads og blive taget i brug. Derfor skal der fokus på at udvikle redskaber, der kan mindske forbruget af naturens ressourcer og sikre bevaring af biodiversitet ved byggeri, siger han i en pressemeddelelse.

Viden giver udvikling

Seniorforsker Beate Strandberg fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der har været med til at udvikle brancheværktøjet, betoner det beskyttende element i UBS:

- Alle, der arbejder med forvaltning og udvikling af biodiversitet i byer og andre bebyggede områder, får her mulighed for at identificere, hvor biodiversiteten findes, og dermed også mulighed for at beskytte områder, der i forvejen har værdifuld biodiversitet. Viden om biodiversiteten kan også bruges, når man vil sætte mål for udviklingen af specifikke områder og overvåge ændringer over tid, understreger hun.

- Det vil gøre alle aktører indenfor forvaltning af områderne i stand til at sætte mål for biodiversiteten og følge op på dem, tilføjer Beate Strandberg.