23948sdkhjf

Udviklers milliardfond klar med tredje boligprojekt

150 lejligheder i Ishøj bliver projekt nummer tre i ejendomsudvikleren Thylanders Build For Life-fond

Thylander gør klar til at bygge 150 nye lejligheder i Ishøj. Her har ejendomsudvikleren købt en ejendom i et industrikvarter, der er ved at blive omdannet til boligområde, efter en fem måneder lang due diligence-proces og dialoger med rådgivere, sælger og Ishøj Kommune.

Det 12.000 kvm store projekt bliver det tredje projekt under Thylanders Build for Life-fond, der har til formål at bygge lejeboliger i Storkøbenhavn med et 30 pct. lavere CO2-aftryk end påkrævet af bygningsreglementet.

- Den vestlige del af Storkøbenhavn er et centralt fokusområde for Build For Life, især Ishøj, på grund af dets strategiske placering tæt på København og dets fremragende adgang til offentlig transport, social infrastruktur, shopping, Køge Bugt og natur, siger investerings- og udviklingschef ved Thylander, Thomas Gulløv, i en pressemeddelelse.

Allerede i sving

Foruden de planlagte 150 lejligheder i forskellige størrelser skal der også opføres et mobilitetshus med parkeringsfaciliteter samt fællesarealer.

Ved siden af mobilitetshuset vil Ishøj Kommune etablere et rekreativt område, der egner sig til udendørsaktiviteter.

- Vores interne udviklingsspecialister har allerede påbegyndt integrationen af vores arkitekturpolitik og designmanual i den tidlige designfase og ser frem til at lede den lokale planlægningsproces i tæt samarbejde med Ishøj Kommune, fortæller partner og udviklingschef Lars Bigom fra Thylander.

Projektet forventes færdiggjort i slutningen af 2027.

Yderligere 211 boliger

Build for Life, som projektet i Ishøj er en del af, er en fond under Thylander, der har til formål at udvikle udlejningsboliger i Hovedstadsområdet. Forventningen er udvikling af seks til 10 projekter over de kommende år til en samlet værdi i omegnen af 3 mia. kr.

Fondens første projekt ligger i Gartnerbyen i Hvidovre og består af 106 boliger, som Huscompagniet er sat til at opføre.

Projekt nummer to med 105 boliger er placeret i Smørum ventes klar til indflytning i 2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109