Efter konkurs: Ny entreprenør på plads til ældrecenter
![](https://image.nordjyske.dk/users/nordjyske/images/121958151.jpg?t%5Bstrip%5D=true&t%5Bcrop%5D%5Bwidth%5D=1000&t%5Bcrop%5D%5Bheight%5D=720&t%5Bcrop%5D%5Bx%5D=0&t%5Bcrop%5D%5By%5D=0&t%5Bresize%5D%5Bwidth%5D=660&t%5Bresize%5D%5Bheight%5D=475&accessToken=779a62e93961668c25ad81a3e9dd96c75ba85318366188aa7aee4651f23b3260)
MT Højgaard har indgået kontrakt for totalentreprisen for byggeriet af Svendborgs nye plejecenter, Sofielund Plejecenter.
Det nye plejecenter med 48 demensvenlige plejeboliger skal bygges på grunden i området Tankefuld. Det opføres delvist som erstatningsbyggeri for det eksisterende plejecenter, Caroline Amalielund, og delvist for at imødekomme behovet for flere plejeboliger i Svendborg Kommune.
- Både Svendborg Kommune og FAB glæder sig til at byggeriet og samarbejdet med entreprenøren for alvor går i gang, fortæller borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S), i en pressemeddelelse.
MT Højgaards rådgiverhold består af GPP Arkitekter og Sweco Danmark.
FAB (Fyns Almennyttige Boligselskab) er valgt til drifte det kommende plejecenter. Boligselskabet står for at opføre de 48 plejeboliger, mens Svendborg Kommune står for servicearealer og aktivitetscenter på Sofielund Plejecenter.
Bygherrerådgiver for FAB og Svendborg Kommune er henholdsvis Erik Arkitekter og Kuben Management.
Forsinket af konkurs
Sofielund Plejecenter forventes at slå dørene op i andet kvartal 2027. Det er godt et år senere, end hvad de oprindelige planer løs på.
Projektet blev bremset, da Dansk Boligbyg gik konkurs i februar 2024.
Bygherreduoen besluttede i kølvandet på konkursen af annullere udbuddet for så at genudbyde projektet. Konsekvensen var den omtalte forsinkelse, mens økononien skulle holde sig inden for den allerede godkendte ramme.
Prisen for projektet som helhed er cirka 126 mio. kr., og den aktuelle entreprise, MT Højgaard har vundet, ligger på 78 mio. kr., viser data fra Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og entrepriser.