Asbestbekendtgørelsen tilsiger, at de helbredsundersøgelser, der bliver foretaget, skal indsendes til Arbejdstilsynet. Men i perioden januar til december 2024 modtog tilsynet kun 15 undersøgelser. Foto: Colourbox

Ansatte, der skal i gang med et større asbestarbejde, som eksempelvis en sanering eller nedrivning, har ifølge asbestbekendtgørelsen ret til en helbredsundersøgelse forud for arbejdet med de potentielt livsfarlige asbestfibre.

Men meget tyder på, at den ellers lovpligtige regel kun overholdes i et meget begrænset omfang, skriver Dagbladet Information.

Asbestbekendtgørelsen tilsiger, at de helbredsundersøgelser, der bliver foretaget, skal indsendes til Arbejdstilsynet. Men i perioden januar til december 2024 modtog tilsynet kun 15 undersøgelser.

Arbejdstilsynet har ikke uden en manuel sagsgennemgang data for årene forinden.

Selv om det ikke er sikkert, at alle håndværkere takker ja til tilbuddet om en helbredsundersøgelse, er 15 undersøgelser langtfra dækkende.

I et svar til Folketinget har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) oplyst, at Arbejdstilsynet fra 2020 og frem til andet halvår af 2024 modtog cirka 8.300 anmeldelser fra firmaer, der skulle påbegynde asbestarbejde. Og bare i 2024 uddelte Arbejdstilsynet ifølge TV 2 Østjylland i alt 679 såkaldte strakspåbud, fordi asbestreglerne ikke blev overholdt på byggepladser landet over.

"Langtfra en selvfølge"

Flere kilder fortæller til Information, at de ikke oplever, at reglerne bliver overholdt.

- Det er bestemt mit indtryk, at det langtfra er en selvfølge, at ansatte bliver tilbudt helbredsundersøgelser, siger Jan Hyldgaard Christensen, som underviser på Learnmark Horsens og EUC Nord i Hjørring, til Information.

Samme oplevelse har Jakob Bønløkke, der er cheflæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital:

- I andre europæiske lande som Belgien, Holland, Frankrig og Tyskland foregår de her undersøgelser systematisk. Men når vi taler med kolleger på arbejdsmedicinske afdelinger, har jeg ikke kunnet finde andre, der laver det, end os, siger Jakob Bønløkke.

Allan Leegaard, arbejdsmiljøkonsulent i Danske Byggefag, er ikke bleg for at kalde Arbejdstilsynets 15 modtagne undersøgelser for et lavt tal.

- Det kan ikke være mange helbredsundersøgelser, der bliver foretaget, siger han til Information.

Ny temaside oprettet

Helbredsundersøgelserne kan ifølge eksperter bruges til at vurdere, om nogle er særligt udsatte i forhold til at håndtere asbest.

Information har kontaktet fem nedrivningsfirmaer og spurgt, om de systematisk tilbyder helbredsundersøgelser til ansatte, som skal udføre asbestarbejde, og om deres ansatte tager imod tilbuddet. To firmaer har svaret: Nedrivningsfirmaerne P. Olesen og Kingo svarer ja til begge spørgsmål, men uddyber ikke. Hverken firmaerne J. Jensen, M.L. Larsen eller AVC er trods rykkere vendt tilbage med svar.

Arbejdstilsynet har i kølvandet på Informations henvendelse oprettet en ny temaside på tilsynets hjemmeside om helbredsundersøgelserne. Her fremgår det blandt andet, at »den, der forestår helbredsundersøgelsen, indsender resultaterne heraf til Arbejdstilsynet og orienterer den undersøgte ansatte om resultatet«.

Arbejdstilsynet vil ikke forholde sig til, om 15 modtagne helbredsundersøgelser i 2024 er dækkende for, hvor mange håndværkere der burde have fået tilbudt en helbredsundersøgelse.

En tilsvarende melding kommer fra Dansk Industri.

Protokoller kan gå tabt

Der har de seneste år – igen – været øget politisk fokus på asbest, og ved årsskiftet trådte en række nye regler i kraft, som indebærer, at nedrivning af asbestholdige materialer kræver en særlig autorisation.

Asbeststøv er farligt, fordi det kan resultere i asbestose – også kaldt stenlunger – og forskellige former for kræft, herunder den livsfarlige lungehindekræft. Én asbestfiber kan i princippet være nok til at gøre den udsatte alvorligt syg.

Men Information har i en række artikler afdækket, at der stadig er store mangler i de regler, der skal sikre ansatte mod asbest. Og selv om byggematerialet har været forbudt i Danmark i næsten 40 år, er der stadig ikke noget overblik over, hvor mange der udsættes for asbest.

De asbestprotokoller, som skal udarbejdes, når en ansat har været eksponeret for asbest og kan bruges som dokumentation i erstatningssager, risikerer at gå tabt, fordi de ikke bliver overdraget til Arbejdstilsynet, som reglerne ellers tilsiger. Det viser tal, Information har fået fra tilsynet.