23948sdkhjf

MT Højgaard skal bygge industrigigants nye hovedsæde

Entreprenørkoncernen veksler en foreløbig aftale til en permanent kontrakt på det 13.000 kvm store byggeri

MT Højgaard Danmark har indgået aftale med pumpekoncernen Grundfos om at opføre et nyt domicil på 13.000 kvm i Bjerringbro.

Aftalen er kommet på plads, efter at entreprenørkoncernen i 2023 indgik en foreløbig kontrakt på opgaven, som blandt andet var betinget af ændringer af lokalplanen. Denne kontrakt er nu gjort endelig.

- Projektet har været længe undervejs, og vi er stolte over at kunne tilføje det til vores ordrebog, siger Carsten Lund, adm. direktør i MT Højgaard Danmark, i en pressemeddelelse.

MT Højgaard-topchefen uddyber, at koncernens egenproduktion inden for fundering, råhus, jord og beton kommer i spil på det store byggeri.

Dobbelt platin

Det nye domicil på fem etager skal huse 660 medarbejdere, og bygningen bliver del af en samlet campus, som Grundfos planlægger at opføre i området. 

Ambitionen er, at det nye domicil skal have et så lavt klimaaftryk som muligt, og bygningen skal efter planen certificeres til DGNB Platin og samtidig opfylde kravene til LEED Platin. 

Bygningen er tegnet af arkitektvirksomheden Aart, mens Niras er projekterende ingeniørrådgiver.

Hvad aftalen løber op i, oplyser parterne ikke. Det fremgår dog i meddelelsen, at:

- Ordren ventes at levere et positivt bidrag til MT Højgaard Holdings forventninger til 2025.

Byggeriet indledes i 1. kvartal 2025 og forventes afleveret i 2. kvartal 2027.

Poul Due Jensen Fonden har finansieret byggeriet og vil derfor være ejer, mens Grundfos lejer bygningen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.147