23948sdkhjf

Kritiske naboer vil høre mere om Hvidovres landindvindingsplaner

Køge Bugt Alliancen inviterer Hvidovres borgmester til dialog om bekymringer for havmiljøet

Hvidovre Kommunes planer om at landindvinde et stort område af Køge Bugt har skabt bekymring hos nabokommunerne. 

Køge Bugt Alliancen, bestående af kommunerne langs bugten undtagen Hvidovre, vil nu have Hvidovres borgmester Anders Wolf Andresen (SF) i tale om projektet.

- Vores mål er, at Køge Bugt bliver beskyttet som marin naturnationalpark. Derfor er vi bekymrede over alle projekter, der kan belaste eller endda skade havmiljøet yderligere. Den bekymring håber vi, at Hvidovre Kommune deler med os, og derfor ser vi frem til at mødes, siger Maja Højgaard (S), borgmester i Brøndby Kommune, i en pressemeddelelse.

Køge Bugt Alliancen

Køge Bugt Alliancen tæller Køge, Brøndby, Vallensbæk, Solrød, Stevns, Ishøj og Greve Kommuner, som alle er beliggende ud til Køge Bugt.

De syv kommuner støtter op om målsætningen om at bremse tabet af biodiversitet, herunder biodiversiteten i havet. 

Kilde: Køge Bugt Alliancen

Hvidovre Kommune præsenterede tidligere på måneden planerne om landindvinding i Køge Bugt. Argumenterne for det nye projekt går på, at det er del af stormflodssikring af hovedstaden, samt at det skal skabe ny natur og rekreative områder langs kysten. Det nye projekt betyder samtidig, at kommunen droppede et storstilet anlægsprojekt med ni kunstige øer i forlængelse af Avedøre Holme, Holmene.

Det projekt bekymrer Køge Bugt Alliancen.

Foruden bekymring om de skrinlagte planer om Holmene, og nu landindvindingen ved Hvidovre, er alliancen kritiske overfor klapning af slam fra Lynetteholm-projektet i Køge Bugt samt omlægning af udledningen af Københavns og Biofos-kommunernes spildevand fra Øresund til Køge Bug.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084