23948sdkhjf

NCC udruller konceptbyggeri i Lyngby

Et nyt parkeringshus i Lyngby bliver det syvende i rækken, som NCC bygger med basis i deres eget koncept

NCC har fået en ordre på et p-hus, der opføres for Velliv, Pension & Livsforsikring i Lyngby. Og byggeriet sker efter en for entreprenørkoncernen særdeles veljendt skabelon. 

Det er således det syvende i rækken af parkeringshuse, som NCC bygger med basis i deres eget parkeringshuskoncept.

- Vi har rigtig gode erfaringer med vores P-hus koncept, som vi første gang benyttede på Herlev Hospital for nogle år siden, udtaler Jesper Gaarde, produktionsdirektør i NCC Danmarks byggeenhed i Østdanmark, i en pressemeddelelse.

- Når vi bruger stål, får vi mere transparens i huset. Det giver bedre udsyn for både kørende og gående trafikanter, tilføjer han.

Konceptet for parkeringshuse er udviklet af NCC i samarbejde med arkitektfirmaet Holscher Nordberg og KI Rådgivende Ingeniører.

Det første koncept p-hus blev opført ved Herlev Sygehus i 2018. Siden kom Tobaksbyens p-hus i Søborg og p-huset ved Egedal station, og senest er der opført et p-hus efter konceptet hos Johannes Fog i Lyngby.

Først del af nyt område

Det kommende parkeringshus i Lyngby bliver første etape af et nyt område med erhvervsejendomme, hvor den samlede udviklingsplan er i lokalplansproces 

Med i planerne er et parkeringshus i seks etager i 11 forskudte niveauer med i alt 209 parkeringspladser, så p-pladser kan fjernes fra terræn for i sted at give plafs til en bypark som et nyt grønt byrum senere i processen.

Der skal bygges oven på en eksisterende kælder og et eksisterende terrændæk skal gennembrydes for at komme ned i den nuværende p-kælder for et etablere fundamenter til det nye p-hus’ søjler.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079