23948sdkhjf

NCC udbygger energiselskabs hovedsæde

Energiselskabet OKs nye kontorbygning bliver Nordens første svanemærkede kontorhus

NCC har indgået en kontrakt med energiselskabet OK om opførelsen af et nyt kontorhus ved hovedkontoret i Viby i Aarhus.

Samlet skal der opføres et cirka 3.200 kvm stort kontorhus med en parkeringskælder på 2.000 kvm. Kontraktsummen er cirka 84 mio. kr.

- Selvom vi for bare fire år siden udvidede hovedkontoret på Åhave Parkvej betragteligt, har vi igen pladsmangel. Vi bestræber os altid på at bygge med mindst muligt klimaaftryk med vores vaskehaller, og det gør vi også med vores nye kontorbygning, siger Kasper Abildgaard, teknisk chef i OK, i en pressemeddelelse.

Det nye kontor skal bygges med et indvendigt atrium, som kan fungere som fælles fordelingsareal. Byggeriet skal hovedsageligt bestå af åbne kontorarealer, fordelt på stue, 1. og 2. sal. I stueetagen bliver der mulighed for at etablere kantine.

To certificeringer

Byggeriet skal certificeres efter Svanemærket og DGNB Guld.

- Vi ser frem til at være med til at opføre Nordens første Svanemærkede kontorhus. Det er dejligt med ambitiøse bygherrer, der stiller krav til sin entreprenør, siger Søren Andersen, områdedirektør i NCC Danmarks byggeenhed i Vest.

Bygherren indkøber genbrugstegl hos Gamle Mursten, der skal anvendes i projektet, som led i målet om at nedbringe klimaaftrykket.

Projektet er tegnet af GPP Arkitekter, og landskabsarkitekt er Lytt Architecture. Det er Tri-Consult A/S, der er totalrådgiver på byggeriet.

Byggeriet opstartes i januar 2025, hvor NCC’s funderingsenhed Hercules begynder med etablering af spuns. Byggeriet forventes afleveret medio 2026. 

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073