23948sdkhjf

Jord og materialer: Må æde voldsom ekstraregning for prestige-stadion

Et flertal i Aahus Byråd vedtog onsdag at bruge ekstra 248 millioner kroner på byens nye stadion. Entreprenøren kommer samtidig med en løftet pegefinger om økonomien

Nu er det officielt. Aarhus Kommune bruger selv 208,6 mio. kr. ekstra på det byens nye store fodboldstadion.

Onsdag vedtog et flertal på 21 af 31 byrådsmedlemmer en ekstrabevilling på 248,6 mio. kr. mere til projektet, Nyt Stadion Aarhus, som dermed har en samlet anlægssum på i alt 994,6 mio. kr. Tidligere lå den samlede sum på 746 mio. kr.

- Jeg tror, jeg taler for alle partier, når jeg siger, at ingen af os havde ønsket at bruge ekstra penge på stadion. Men når man har sagt A, må man også sige B. Og stadionprojektet skal i mål, udtaler borgmester Anders Winnerskjold (S) i en pressemeddelelse.

Prisen er hoppet i vejret på grund af udfordringer med håndtering af jordbundsforhold, byggepriser og materialer med videre.

Flere fondspenge

Foruden de 208,6 mio. kr. kommunale kroner bidrager Salling Fondene med yderligere 40 mio. kr. til byggeriet.

I forvejen har Salling Fondene bidraget med 250 mio. kr. til byggeriet for enden af Stadion Allé, det samme har Lind Invest.

Den resterende kommunale finansiering til tillægsbevillingen sker, som det formuleres af Aarhus Kommune, via prioritering af penge reserveret til byggeri og anlæg og omprioritering i Kongelunden, den samlede betegnelse for udviklingen i området omkring stadion.

Entreprenør advarer

Onsdagens beslutning betyder, at den endelige entreprisekontrakt for stadionprojektet kan underskrives - og opførelsen af det nye stadion for alvor kan gå i gang.

A. Enggaard A/S er hovedentreprenør på projekter. Og netop entreprenøren gør opmærksom på, at prisen for det nye stadion kan vokse endnu mere.

I et notat om økonomien vedlagt referatet fra byrådsmødet onsdag lyder det således:

- Stadig meget der skal arbejdes med for at holde den aktuelle økonomi

Det nye stadion forventes ifølge seneste planer at være færdigbygget i december 2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125