23948sdkhjf

Efter 11 år og to måneder: Jan Gehl-designet bydel får byggetilladelse

Hvis man tror på det gamle mundheld, at det bedste kommer til den, som venter, så er der noget rigtig godt på vej ved Mariager Fjord

Efter 11 år og to måneders ventetid er byggetilladelsen til Ny Blaakilde-området i Hobro på plads.

Området tager udgangspunkt i den internationalt anerkendte arkitekt og byplanlægger Jan Gehls vision om en moderne landsby nær skoven, fjorden og midtbyen.

- Vi har arbejdet utrætteligt for at nå hertil, og vi ser frem til at påbegynde byggeriet og skabe en fantastisk ramme for fremtidige beboere, lyder det fra bygherre Jørgen Bak Rasmussen i en pressemeddelelse.

- Det var godt nok en hård omgang for mit iværksætter-gen at skulle vente så længe på tilladelsen, men nu kan vi endelig komme i gang. Og jeg har allerede investeret i en flot spade, tilføjer han.

Projektet, der har været planlagt i flere år, sigter mod at forvandle området ved Mariager Fjord til et attraktivt bosted efter Jan Gehls principper med en blanding af boliger, grønne områder og fælles faciliteter. I området er "Salthallen" allerede i gang som et moderne forsamlingshus og spillested.

De senere år har arbejdet med og i Ny Blaakilde blandt andet omfattet en aftale med arkitektfirmaet Atra om totalrådgivning på byudviklingsprojektet. Desuden solgte Mariagerfjord Kommune i 2022 sin del af området, en fjordgrund på 11.7200 kvm, til to lokale ejendomsudviklere.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173