23948sdkhjf

Nu leverer JP Erhvervsgulve hele gulve til sine kunder

JP Erhvervsgulve satser mere og mere at løse totale gulventrepriser for erhvervskunder. Virksomheden har ansat en erfaren afdelingsleder for topbelægninger, som udgør stadig mere af virksomhedens forretning.

Når vi nu har støbt undergulvet, kan vi vel egentlig lige så godt lægge den øverste belægning på, når vi er i gang? 

De tanker gjorde Janis Petersons og hans folk i JP Erhvervsgulve sig for tre år siden. Virksomheden havde i fire år støbt undergulve i boligbyggerier, virksomhedsdomiciler og kontorejendomme, da ideen gik op for dem.

”Flere og flere af vores faste og nye kunder efterspurgte en samlet løsning, så vi begyndte at lægge topbelægninger på. I begyndelsen kun trægulve, men sidenhen har vi udvidet med alle typer gulvbelægninger,” siger indehaver af JP Erhvervsgulve, Janis Petersons.

JP Erhvervsgulve har ikke før nu annonceret, at virksomheden også tilbyder overgulve og dermed totalløsninger af erhvervsgulve. Ordet er gået fra mund til mund, lige som virksomheden har understreget spændet i sin forretning ved at byde ind på totale gulventrepriser.

Ved at samle overog undergulve i én entreprise har kunderne én kontaktperson, én projektstyring og én ansvarlig i hele processen. Det er nemmere og mere smidigt for kunderne, lige som ansvaret også kun ligger hos os Daniel Christiansen, JP Erhvervsgulve

”Ved at samle over- og undergulve i én entreprise har kunderne én kontaktperson, én projektstyring og én ansvarlig i hele processen. Det er nemmere og mere smidigt for kunderne, lige som ansvaret også kun ligger hos os. Fordi vi står for hele entreprisen. For os betyder totalentrepriserne, at vi nu kan tage færre sager og koncentrere os om at løse dem godt, uden at mange andre er ind over de projekter også,” siger Janis Petersons.

Sidste år udgjorde overgulve 20 procent af virksomhedens forretning, og andelen er steget markant i indeværende år.

JP Erhvervsgulve har ansat Daniel Christiansen, der har mere end 20 års erfaring med overgulve, som afdelingsleder for netop topbelægninger, som virksomheden har store forventninger til og vil udbygge.

”Det vigtigste for os er kvalitet, at aftaler bliver overholdt, og at vi leverer til tiden. Vi vil bygge på det gode samarbejde, da vi tror på, at det er vejen til succes,” siger Daniel Christiansen.

Han har været hos JP Erhvervsgulve siden 2023 og arbejder ud fra virksomhedens kontor i Hvidovre med særligt ansvar for kunder og projekter på Sjælland.

Janis Petersons glæder sig over virksomhedens udvikling, men påpeger, at der med flere opgaver også følger et større ansvar.

”Det er givende for os, at vi kan byde ind på hele gulventrepriser med både over- og undergulve. Desuden er det nemmere for kunderne og os, at hele projektet ligger i vores hænder, men det er også vores ansvar alene, at alt er bygget rigtigt fra bund til top,” siger Janis Petersons.

JP ERHVERVSGULVE APS

JP Erhvervsgulve ApS har kontor i Horsens og i Hvidovre, så virksomheden er godt repræsenteret på begge sider af Storebælt.

Virksomheden har i alt mere end 40 ansatte, der lægger under- og overgulve for erhvervskunder som virksomhedsdomiciler og kontor- og boligbyggeri i hele Danmark.

JP Erhvervsgulve er medlem af Byg Garanti, Dansk Byggeri og Gulvbranchen.

Kilde: JP Erhvervsgulve ApS

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1