Oprensning af kæmpe giftdepot trækker ud: Lægger seks måneder til estimat

Det tager længere tid end forventet at få de nødvendige godkendelser til at gennemføre oprensningen ved Høfde 42

Medarbejdere fra Arkil og WSP i gule beskyttelsesdragter er i øjeblikket at finde på stranden ved Høfde 42, hvor en af Danmarks største generationsforureninger venter på at blive renset op.

Selvom der er aktivitet på høfden, kan selve oprensningen først begynde, når myndighedstilladelserne er på plads. Den proces ser nu ud til at tage længere tid end forventet, oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

- Vi troede, vi gik med både livrem og seler, da vi for et halvt år siden anslog, at det ville tage halvandet til to år. Nu lyder vurderingen på mindst to et halvt år og sandsynligvis mere, siger Bent Graversen (V), formand for udvalget for regional udvikling i Region Midtjylland.

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, så vi er i gang med at skrive til de to ministre på området. Vi har jo fået en opgave – og en garanti for finansiering – så vi skal i gang hurtigst muligt.

200 prøveboringer

Den 7. maj underskrev Region Midtjylland og Arkil en kontrakt om oprensning af kemikaliedepotet. Det skete, efter Folketinget i april 2024 havde sikret finansiering til oprensning af generationsforureningen.

Nu er Arkil og WSP’s medarbejdere i gang med at foretage op mod 200 prøveboringer, der skal give vished for, om forureningen også befinder sig i de forventede dybder – og dermed i de forventede mængder.

Når boringerne er analyseret for deres indhold af forurenende stoffer, vil man være et vigtigt skridt nærmere et nøjagtigt overblik over, hvor mange ton sand og jord der skal oprenses.

Forureningen ved Cheminovas gamle fabriksgrund

Den gamle fabriksgrund udgør sammen med kemikaliedepotet ved Høfde 42 og den nuværende FMC-fabriksgrund på Rønland de i alt tre generationsforureninger på Harboøre Tange, der er opstået i forbindelse med Cheminovas produktion af kemikalier fx til landbruget siden 1950’erne.
Cheminova flyttede i 1953 sin fabrik fra Måløv nordvest for København til Harboøre Tange syd for Thyborøn. Området blev hurtigt for småt, og i 1961 indstillede Cheminova produktionen helt efter gradvist at være flyttet i nye bygninger på Rønland lige nord for den gamle fabriksgrund.
I 1962 var alle de gamle fabriksbygninger revet ned og dækket med sand/jord. I dag er området afspærret.
Region Midtjylland og FMC indgik i 2023 en samarbejdsaftale om de gamle forureninger på Rønland og Cheminovas gl. Fabriksgrund. FMC sender årligt en statusrapport til Region Midtjylland. Rapporten beskriver den frivillige afværgeindsats (oppumpning og rensning af grundvand) på de gamle jord- og grundvandsforureninger.
I 2018 og igen i 2022-2023 gennemførte regionen undersøgelser af omfanget af forurening på den gamle fabriksgrund. Undersøgelserne viste, at jorden på den gamle Cheminova-grund indeholder cirka 8 tons kviksølv og cirka 40 ton pesticider, heraf cirka 32 ton parathion.

Kilde: Region Midtjylland

- Vi kender selvfølgelig det omtrentlige omfang af forureningen allerede. Men af hensyn til selve processen, hvor vi fjerner forureningen ved at opvarme sand og jord til 400 grader i mindre portioner, er det vigtig at kende det nøjagtige omfang, siger Arkils produktionschef på opgaven, Kim R. Jensen.

Detailprojektering venter

På stranden bliver der i øjeblikket boret ned under den plastikmembran, der udgør den øvre indkapsling af forureningen et par meter under strandens overflade. Derefter bliver hullerne i membranen forseglet med bentonit.

Prøveboringerne forventes at være afsluttet i løbet af november.

Med prøveresultaterne på plads kan Arkil sammen med rådgiveren WSP og teknologileverandøren Haemers gå videre med detailprojekteringen af den fysiske udførelse af oprensningen.

- I bund og grund betyder det en finpudsning af det forventede design, som vi afleverede til Region Midtjylland som en del af vores tilbud. Med det endelige design får vi også nogle mere præcise estimater på forbruget af ressourcer, og dermed også et godt grundlag for at optimere klimapåvirkningen fra projektet, siger Kim R. Jensen.