23948sdkhjf

Udvikler bremser konceptbyggeri

Planer om byggestart på 63 seniorboliger i Kolding er udskudt på ubestemt tid

Ejendomskoncernen Tetriis trykker på pauseknappen på et boligprojekt i Kolding. Byggestart på Marenhaven med 63 seniorboliger, som er en del af koncernens koncept Agorahaverne, var ellers planlagt til i år.

- Det er sat på hold rent finansielt. Lige nu venter vi på, at markedet arter sig lidt, og så ser vi, hvad der skal ske. Det er det generelle marked, der gør, at udrulningen af Agorahaverne er sat på pause, fortæller Tetriis-stifter Rasmus Friis til Jydske Vestkysten.

Marenhaven blev præsenteret for et år siden. Det skal være Tetriis’ første projekt efter Agorahaverne-konceptet i Jylland, lød det i den forbindelse.

Planen er, at bofællesskabet får 63 to- og treværelses lejeboliger, som opføres omkring et indendørs atriumhave med plads til sociale aktiviteter. Der etableres også beboerlokale med fælleskøkken, gæsteværelse, orangeri, indendørs petanquebane og køkkenhave.

Tetriis har allerede opført Agorahaver flere steder på Sjælland og Fyn.

Som led i en 'strategiske nedskalering' har Tetriis netop sagt farvel til adm. direktør William Kanta og driftsdirektør Sune Ingemann.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117