23948sdkhjf

Nærmere millionbyggeri: Fire på banen til jysk byudvikling

Der er afsat 48 millioner kroner til udviklingen af Juelsminde by i et projekt, som binder strand, havn og bymidte bedre sammen

Hedensted Kommune har netop udvalgt fire konsortier med entreprenører, arkitekter og ingeniører til at byde ind på hovedentreprisen i et byudviklingsprojekt i Juelsminde.

Projektet skal binde højvandssikring, by- og havnefornyelse med havnetorv og faciliteter på stranden bedre sammen.

- Så vi ser frem til at komme i gang med næste fase, hvor vi skal mere i dybden og have udviklet konkrete idéer til, hvordan vi kan gøre Juelsminde endnu mere attraktiv samtidig med, at vi værner om byens historie og særlige maritime miljø, siger formand for Juelsminde Havn & Marina, Jonas Nonbo, i en pressemeddelelse.

Byudvikling i Juelsminde: De fire prækvalificerede hold

  • Buus A/S med underrådgiverne Artelia, ByMunch by- og landskabsdesign og Søgaard Consulting
  • Danjord i samarbejde med Aart Architects DK West, Hird & Ko og WSP Danmark
  • OK Nygaard i samarbejde med Lytt Architecture, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen og Urban Creators
  • Nørgaard Anlæg i samarbejde med Rambøll Danmark

Kilde: Hedensted Kommune

Byggeriet starter i 2025

I alt er der 48 mio. kr. til projektet, der skal være med til at øget turisme, tiltrække private investeringer i eksempelvis ferieboliger, butikker og restauranter samt styrke området som destination.

Omkring april næste år vil vinderen af udviklingskonkurrencen blive præsenteret, og fra efteråret 2025 til sommeren 2027 skal selve byggeprocessen efter planen stå på.

Beslutningen om, hvem der i sidste ende skal stå for udviklingen, bliver truffet i et samarbejde mellem blandt andet Juelsminde Havn & Marina, Juelsminde Visionsråd og Hedensted Kommune. Også Dansk Kyst- og Naturtursime er repræsenteret i udvælgelsesprocessen, ligesom en ekstern arkitekt er med som fagdommer.

Fakta: Byudvikling i Juelsminde

Målet med projektet er, at:

  • Skabe øget turisme i en større del af året, som understøtter vækst, skabelse af arbejdspladser og øget bosætning i Juelsminde.
  • Tiltrække betydelige private investeringer over de næste år. Eksempelvis i ferieboliger, oplevelsestilbud, butikker og restauranter.
  • Styrke hele Juelsmindehalvøen og Destination Kystlandet (Odder, Horsens og Hedensted Kommuner) som destination.

Samlet er der 48 mio. kr. til projektet. Der er støttet på i alt 30 mio. kr., heraf 19,2 mio. kr. fra EU’s Regionalfond samt 10,8 mio. kr. decentrale erhvervsfremmemidler. Hedensted Kommune har en egenfinansiering på 18 mio. kr.

Kilde: Hedensted Kommune

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111